En Storkammerdom på 12-5 i klagers favør er sjældent set og må anses som en milepæl.
Med tanke på Højesterets og Strasbourg- domstolens 4-3 domme i 2010 og 2014, er det værd at notere sig Storkammerets markante flertal og ikke mindst begrundelser for domfældelsen.
Dommen må føre til revision af 28-års reglen som det mindste
Uden denne regel havde vi aldrig haft den konkrete klagesag og Storkammerdom.
Før 28-års reglen blev indført, var alle statsborgere uanset dansk eller anden dansk etnicitet ligestillede ved familiesammenføring.
Når Danmark dømmes i Storkammersagen skyldes det især følgende væsentlige forhold:
- Danmarks skønsmargin på familiesammenføringsområdet er meget snæver, fordi udlændingepolitik konfronteres med strikte internationale forpligtelser, se fx concurring opinion,para.23-24 og flertallets 12 dommere, para. 47-61. Udlændingepolitik kan derfor ikke sættes lig statens diskretionære område. Der kan påvises en klar tendens i international ret, som placerer udlændingepolitiske interesser efter familiesammenføring.
- 29 Europarådslandene opretholder – modsat Danmark – ikke en sondring mellem “nationals by birth” og ” nationals by acquisition later in life”.
- Klager fremlagde tilstrækkelig dokumentation for forskelsbehandling, hvorved Danmark fik bevisbyrden for, at der ikke forelå de påberåbte krænkelser af artikel 8, jf. artikel 14.
- Storkammerets 12 dommere underkaster den danske udlændingelovs 28 års regel en detaljeret undersøgelse – både efter historik, ordlyd og motiver og den ikke ubetydelige internationale kritik af den ekstremt strikte familiesammenføringsregel.
- Regeringen var ikke i stand til inden eller under proceduren den 1/4/2015 at svare på Storkammerets spørgsmål om hvor mange personer, der fik gavn af 28-års reglen, og hvor mange af disse var danskere af dansk etnisk baggrund. Regeringen kunne bl.a. ikke fremlægge valide statistikker for Storkammeret.
- Baio blev ekstremt hårdt ramt af 28-års reglen. Det ændrede ikke dommernes standpunkt, at udlændinge, der senere i livet opnår dansk statsborgerskab, måske ikke behøvede at vente 28 år herefter, men måske kun 3 år mere.
- Dommerne undersøger efter at have fastslået indirekte diskrimination, om der eksisterer ” compelling or very weighty reasons unrelated to ethnic origin for the difference in treatment”, para.121. Svaret er nej, para.138.
- Dommerne finder Danmarks begrundelse for indførelse af 28-års reglen ” rather speculative”, para.125-126.
- Dommerne henviser til statsborgerkonventionens para. 5.2 og til en vis tendens henimod en europæisk standard, som også skal indgå i Baios sag.
- Danmark adskiller sig som det eneste land fra 29 andre medlemslande ved fortsat at opretholde en sondring mellem forskellige grupper statsborgere på familiesammenføringsområdet, para.133.
- De 12 dommere henviser også til støtte for dommens konklusion flere gange til mindretallets votum i Højesterets 4-3 dom fra 2010. Mindretallet var anført af præsident Torben Melchior.
- Abdulaziz- dommen mod Uk fra 1985, som flertallet i Højesteret (2010) og i Strasbourg(2014) tillagde vægt, synes ikke at kunne opretholdes som ledende dom i 2016, se fx concurring opinion, para. 26-28.
Storkammeret har dømt, og Danmark må derfor rette ind snarest, så lignende sager undgås.
Storkammeret har monopol på at fortolke grundlæggende menneskerettigheder som artikel 14 om forbud mod forskelbehandling og artikel 8 om ret til familieliv.
Som i Storkammerets dom i sagen om danske eksklusivaftaler, hvor Danmark blev dømt af 15 dommere, har Storkammeret i Biao sagen godtgjort en global og regional standard og europæisk standard, der blandt andre faktorer begrunder 12-5 domfældelsen af danske stat.
Du kan kontakte Steen på tlf. 21 72 17 82 eller mail for mere information om den 13 år lange sags betydning for Biaos familieliv og om f.eks. tilrettelæggelse af klagesager i Strasbourg samt mundtlig procedure ved Storkammeret.
Baio-dommen har 28/6/16 fået udlændinge myndighederne til ikke mere at anvende 26 års reglen, se dette link.
Ministersvar på to spørgsmål om Biao-dommen, HER.
Nyt fra Folketingets Ombudsmand 26. oktober 2016, HER.
Se Folketingets udkast til ændring af udlændingeloven og ophævelse af 26-årsreglen, HER.
26-årsreglen ophævet 18. maj 2017. Læs forslaget via Folketinget, HER.
Dansk dommer i Strasbourg: Danmark er for passiv i forhold til menneskerettighedsdomme – politiken.dk, 22. juli 2017.
Læs “Rewriting Abdulaziz: The ECtHR Grand Chamber’s Ruling in Biao v. Denmark” af Karin de Vries via Academia.edu, HER.
9. november 2017: Ombudsmanden lukker sag om 26-årsreglen efter at otte par har fået medhold, ombudsmanden.dk