Det har ofte – men ikke udelukkende – været ejendomme, hvor der – helt eller delvist – tidligere har været drevet renserier/vaskerier, der har givet anledning til tvister og myndighedsregistreringer.
I disse sager opstår hurtigt – også – en tvist om, hvorvidt og i bekræftede fald i hvilken udstrækning sælger har oplyst køber om alt relevant (sælgers loyale oplysningspligt), og om, hvorvidt køber kunne og burde have opdaget ejendommens miljørisici, herunder ved købers selvstændige undersøgelsespligt.
Medvirkende ejendomsmæglere og kommuner inddrages ofte i disse tvister mellem sælgere og købere.
Mange tror fejlagtigt, at jordforureningsloven har til formål, at bl.a. Regioner, der oprenser, har pligt til også at sikre, at den alvorlige vidensniveau 2 registrering også kan slettes.
Sådan forholder det sig ikke.
Lovens primære beskyttelsesformål er drikkevandsressourcernes beskyttelse
Selv efter en kostbar oprydning fra en region på fx 9 mio. kr., kan der fortsat være efterladt en restforurening på ejendommen, som fortsat er behæftet med den alvorlige vidensniveau 2 registrering.
Dette gælder også, selvom Regionen fx noterer en F0 registrering på ejendommen, det vil sige, at ejendommen nu er egnet som privat beboelse- på trods af restforurening og vidensniveau 2 registrering.
Sælgere vil ofte hæfte for sådanne restforureninger, men købere har bevisbyrden for sælgers ansvarsgrundlag og købers tab, herunder beviset for, at købere måske kan kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Hvis du er kommet ud i en sådan konflikt skal du kontakte en advokat, der kan rådgive dig om miljøsagens mange aspekter og mulige løsninger.
Steen kan kontaktes på 21721782 og stp@ret-raad.dk.
Se Steens profil her.