Arv

Arv er noget mange først tager stilling til, efter de har oplevet sorgen over at miste. Anslået halvdelen af alle danskere har oprettet et testamente. Vil du have medbestemmelse over fordelingen af din arv?

Hvem arver mig ifølge arveloven?

Hvem der arver dig, bestemmes af arveloven. Arveloven opdeler arvinger i arveklasser. Klasserne viser, hvordan dine slægtninge arver, hvis du ikke har oprettet testamente.

For at belyse, hvad det betyder for netop dig og dine nærmeste, har vi uddybet arveloven ud fra 3 overordnede familiesituationer. Vælg den situation, der passer på dig og din familie og bliv klogere på nogle af de regler og faldgruber, der kendetegner arveloven.

1. Arv – enlige
   Hvem arver dig, hvis du ikke efterlader dig nogen ægtefælle, registreret partner, børn eller andre livsarvinger? Hvis du som enlig ikke har oprettet et testamente, tilfalder arven 2. arveklasse eller nedefter. Har du ingen efterladte arvinger, tilfalder din arv staten.
2. Arv – ægtefæller
   Når den ene part i et ægteskab går bort, skal formuen gøres op, og arven fra den afdøde ægtefælle skal fordeles. Det er muligt at den efterladte ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, men også det kommer med en række overvejelser.
3. Arv – ugifte samlevende
   Uanset hvor længe man har boet sammen, arver ugifte samlevende ikke hinanden – også selvom I har fælles børn. I tilfældet af, at afdøde har børn, arver disse det hele og den efterladte samlever arver intet, medmindre der er oprettet et testamente.

Læs mere om

Arveafgift

Hvordan skelner arveloven ved afgift på arv? Om der skal betales afgift af det, du arver. Hvor stor arveafgiften er, afhænger af hvilken relation du havde til afdøde.

Arveafkald

Afkald på arv kan gives før og efter arvelader er død, men du skal være meget opmærksom på reglerne om afgift. Hvis du er insolvent, skal du være opmærksom på, om afkaldet kan omstødes. Det er derfor vigtigt at søge rådgivning, før du giver afkald på arv, så du ikke falder i en fælde.

Arveklasserne

Opretter du ikke et testamente, er det arveloven der afgør, hvem der arver de rigdomme, du har efterladt dig. Arveloven opererer med tre grupper af slægtninge, som kan arve efter dig – de tre såkaldte arveklasser: (1) Ægtefælle og børn, (2) forældre og søskende og (3) bedsteforældre og deres børn.

Arv & enlige

Hvis du ikke efterlader dig en ægtefælle/registreret partner eller børn eller andre livsarvinger(efterkommere), og du ikke har oprettet testamente, går arven til det vi kalder 2. eller evt. 3. arveklasse. Ret&Råds familieretsadvokater ser nærmere på, hvem det er.

Arv & ægtefæller

Når den første ægtefælle dør, skal der foretages en opgørelse af formueforholdet mellem ægtefællerne og en fordeling af arven efter den afdøde ægtefælle. Hvordan arven fordeles afhænger af ,om der er oprettet testamente, og om den afdøde ægtefælle havde børn – fællesbørn såvel som særbørn.

Arv & ugifte samlevende

Er I ugifte samlevende, skal I være opmærksom på, at I ikke arver hinanden – uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I har fælles børn. Som ugift samlevende, er det vigtigt at sætte sig ind i arveloven og evt. oprette testamente, hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt.

Arveforskud & gaver

Om modtagere af gaver og arveforskud skal betale skat, afhænger af deres relation til gavegiver. Bliv klogere på til hvem og hvor store gaver, du kan give, før dine nærmeste skal betale afgift.

Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker en anden arvefordeling?

Ønsker du en anden fordeling af arv, end den arveloven tilsiger, er det nødvendigt at oprette et testamente. Et testamente lader dig få medbestemmelse over, hvordan din arv skal fordeles. 

Under alle omstændigheder kan det være en god idé at få professionel rådgivning fra en erfaren arveretsadvokat. Ret&Råds advokater kender arveloven ud og ind og sikrer, at dit testamente tilgodeser dine efterladte på den bedst mulige vis.

Læs mere om arv og arvefordeling

På vores hjemmeside kan du downloade brochuren Arv, der er skrevet af Ret&Råds advokater med speciale i arveret. Læs mere om arv under følgende emner:

• Arveafgift
  Størrelsen på arveafgiften afhænger af den familiære relation til afdøde. På siden om Arveafgift kan du læse mere om afgift på arv til ægtefæller, velgørende organisationer, nærtstående familiemedlemmer samt andre.
• Arveafkald
  Hvis du ikke ønsker at arve, skal du overfor arvelader eller skifteretten meddele arveafkald. Der kan være flere grunde til, hvorfor man ønsker at afgive arveafkald, eksempelvis insolvens, spare arveafgiften eller at du ikke ønsker at deltage i skiftet.
• Arveklasserne
  Hvis du ikke har oprettet et testamente, er det arveklasserne, der afgør, hvordan din arv bliver fordelt. Arveklasserne er inddelt efter dine nærmeste slægtninge og er fordelt på tre klasser.
• Arv & enlige
  Efterlader du ingen ægtefælle eller børn, er det 2. arveklasse eller 3. arveklasse, der arver dig. Hvis ikke har nogle slægtninge, der kan overtage din arv, kan et testamente være med til at sikre, at arven tilfalder de personer eller foreninger du ønsker.
• Arv & ægtefæller
  Ægtefæller arver hinanden, også hvis der ikke er oprettet testamente. Når den ene ægtefælle dør, skal formuen opgøres, og den efterlevende skal tage stilling til, om man ønsker at sidde i uskiftet bo. Derudover kan det om, man havde børn eller ej, afgøre hvor meget den efterlevende arver.
• Arv & ugifte samlevende
  Ugifte samlevende arver ikke hinanden. Heller ikke selvom man har boet sammen i mere end to år, har fælles børn, fælles ejendom eller lignende. Ønsker I som ugifte samlevende at arve hinanden skal I oprette et testamente, hvor dette fremgår.
• Arveforskud & gaver
  Der er forskel på, om du giver en gave eller et arveforskud. Et arveforskud modregnes senere hen, når arven gøres op – det gør en gave ikke. Man skal som giver være opmærksom på afgifter, der afhænger af det familiære forhold til modtager.