I Spanien findes ingen skifteretter som i Danmark. Skiftet foregår hos notaren og arvingerne skal selv tage initiativ til at få skiftet påbegyndt. Der skal altid betales spansk arveafgift af de aktiver, som den afdøde efterlader sig i Spanien – hvad enten der er tale om en bolig, en bil, en bankkonto eller andet.
Ikke sjældent vælger arvingerne ingenting at foretage sig, men det kan blive dyrt. Den spanske arveafgift skal indbetales senest 6 måneder efter dødsfaldet, idet der ellers pålægges renter og strafgebyr.
Man skal i øvrigt være opmærksom på, at den spanske arveafgift kan modregnes i den danske jfr. boafgiftslovens § 15.
Udskyd ikke problemet
Hvis arvingerne intet foretager sig, og ejendommen senere skal sælges (og det skal den på et eller andet tidspunkt), vil der opstå en række problemer, idet arvingen først skal have adkomstrækkefølgen i orden før et salg kan finde sted. Det vil sige, at ejendommen skal udlægges til arvingen og først derefter kan sælges til tredjemand.
Man udskyder med andre ord blot problemet – måske oveni købet med en højere værdiansættelse som konsekvens.
Hos notaren udstedes ”arveudlægsskødet”, der indeholder en opstilling af aktiver og passiver. Disse skal tillige indgå i den danske boopgørelse, i det omfang der sker samtidigt skifte i Danmark.
Aktiverne værdisættes efter forskellige principper, men fast ejendom sættes til den spanske skatteværdi (matrikelværdi), som i nogle tilfælde kan afvige fra markedsprisen. I disse tilfælde kan man få ejendommen vurderet.
Indbo sættes fast til 3% af ejendommens værdi, medmindre der er tale om særligt kostbart indbo.
Værdipapirer sættes til kursværdien pr. dødsdagen.
På passivsiden skal man være opmærksom på, at selve udgifterne ved bobehandlingen ikke – som i Danmark – kan fratrækkes. Det kan derimod udgifter til begravelse og naturligvis gæld i øvrigt.
Ved gæld i ejendommen
Særligt for så vidt angår gæld i fast ejendom, gælder det (indtil videre) at gæld, der er optaget ved køb af ejendommen kan fratrækkes, hvilket også gælder senere optagne lån.
Man hører med jævne mellemrum, at det gælder om at belåne en spansk ejendom så meget som muligt, således at der kun skal betales arveafgift af friværdien. Dette er IKKE korrekt, da disse lån som nævnt indgår som et passiv i opgørelsen.
Hvis det er tanken, at en spansk ejendom skal gå i arv til børnene, bør man på forhånd overveje om det bedre kan betale sig at sælge ejendommen i levende live, fremfor at den falder i arv, når man dør.
Dette kan i nogle tilfælde betale sig og kan eventuelt kombineres med en brugsret til senior. Regnestykket består ganske simpelthen i, om arveafgiften og bobehandlingsomkostningerne overstiger omkostningerne ved et salg.
Mange, der ejer fast ejendom i Spanien og er lidt oppe i årene, kan således med god grund overveje at ”planlægge” de fremtidige ejerforhold.
Artiklen er oprindeligt udgivet den 14. marts 2014.