Dødsbobehandling

Når en person afgår ved døden, skal arvingerne tage stilling til en række praktiske ting herunder, hvordan boet efter afdøde skal behandles. Der er flere dødsbobehandlingsmetoder, og hvilken der skal vælges afhænger af en række faktorer.

Ret&Råd Advokater har lavet en tjekliste til dødsbobehandling. På vores hjemmeside har vi også samlet en række emner omkring dødsbobehandling:

Hvordan skal dødsboet behandles?

Arvingerne efter afdøde skal tage stilling til behandling af dødsboet. Det forudsætter naturligvis, at der er klarhed over, hvem der er arvinger, men ofte giver det faktisk ikke problemer i forbindelse med dødsbobehandling.

Dødsboet kan behandles som et bobestyrer bo. Det vil sige, at der udpeges en advokat, som sørger for alle de praktiske ting, herunder indsender opgørelser til Skifteret og skat. En bobestyrer skal forelægge væsentlige spørgsmål for arvingerne, og er de uenige træffer bobestyreren en beslutning, som kan indbringes for Skifteretten. Det kunne f.eks. være accept af købstilbud eller fremgangsmåde for salg af aktiver.

En dødsbobehandling kan også foregå som et privat skifte, dvs. at arvingerne selv i enighed (eventuelt med bistand af en advokat) skal træffe beslutninger om dødsboets behandling og arvefordeling, og rettidigt indsende de nødvendige opgørelser til Skifteret og skat.

Der er særlige enkle og summariske skifteformer, hvis dødsboet er meget lille. Det kan være forenklet privat skifte, ægtefælleudlæg eller boudlæg for begravelses-omkostningerne.

Få overblik over dødsbobehandlingen

Download Ret&Råds tjekliste for dødsbobehandling, der er udarbejdet i samarbejde med vores advokater.

Download tjeklisten

Hvad sker der med afdødes værdier i en dødsbobehandling?

Afdødes aktiver skal enten:

  • bortskaffes
  • realiseres eller
  • arveudlægges

Bortskaffelse

Udgiften til bortskaffelse vil kunne afholdes som boudgift og fratrækkes før der beregnes boafgift. Det gælder dog ikke, hvis arvingerne f.eks. blot bliver enige om at betale løn til sig selv for at rydde boligen. Der kræves lidt større sikkerhed for udgiftens nødvendighed.

Realisering

Bobestyrer eller arvinger beslutter, hvorledes et aktiv skal realiseres. Det kan være gennem en (ejendoms)mægler eller anden form for fagperson, det kan være efter annoncering i medier eller ved direkte salg til interesserede, som har henvendt sig.

Arveudlægning

Hvis én af dødsboets arvinger ønsker et aktiv arveudlagt, kan dette også ske. Der vil ofte skulle foretages en vurdering for at kunne dokumentere værdiansættelsen over for boets øvrige arvinger og skat.

Værdiansættelse i forbindelse med dødsbobehandlingen skal være aktivets salgsværdi og altså ikke genanskaffelsesværdi, forsikringsværdi eller indkøbspris.

Hvis et aktiv arveudlægges før boets afslutning skal skattemyndighederne have besked om dette a conto arveudlæg.

Hvad sker der med afdødes passiver?

Som led i dødsboets behandling skal alle afdødes gældsforpligtelser også betales, herunder de udgifter og omkostninger der påløber ved boets behandling. Som gæld regnes også indfrielse af lån og eventuelle kautionsforpligtelser.

For at sikre sig mod overraskende ukendte gældsforhold, indrykkes der i forbindelse med at boet udleveres til behandling proklama i Statstidende, hvorefter alle kreditorer inden 8 uger skal anmelde, om de har et krav (tilgodehavende).

Hvis en kreditor ikke når at anmelde sit krav fortabes det.

Hvem har beslutningsret om dødsbobehandling?

Ved bobestyrerboer er det bobestyreren, der træffer beslutninger om dødsboets forhold.

Ved privat skiftede boer er det arvingerne, som i fællesskab og enighed har denne beslutningsret. De vil dog ofte meddele fuldmagt til en advokat eller en medarving – en såkaldt skiftefuldmagt – for at lette de løbende ekspeditioner mv.

Derimod har en legatar ikke beslutningsret i boet. En legatar er en person eller institution, der skal arve en genstand eller et bestemt beløb, eller som direkte i testamentet er tillagt status som legatar.

Hvilke frister skal overholdes?

Der skal inden 6 måneder efter dødsfaldet indsendes en åbningsstatus til såvel skat som Skifteret. Åbningsstatus er blot en foreløbig oversigt over de aktiver og passiver der findes pr. dødsdagen, og skat sammenholder den med de oplysninger, de har om afdøde og bruger status som grundlag for en forhåndsvurdering af om boet er skattepligtig.

Boopgørelse (regnskab over boets aktiver og passiver samt indtægter og udgifter i boperioden), skal i bobestyrerboer indsendes til Skifteret og skattemyndighed med skæringsdag senest 2 år efter dødsfaldet.

For privat skiftede boer er den senest mulige skæringsdag 1 år fra dødsfaldet.

Dødsboet er skattepligtigt

Et dødsbo er forpligtet til at betale skat af sine indtægter (f.eks. renteindtægter, lejeindtægter, afkast af værdipapirer eller skattepligtige fortjenester på ejendom eller værdipapirer), hvis boets aktiver eller nettoformue er større end 2.966.200 kr. (2020-tal). Opgørelsen finder sted ved boets afslutning.

Skatten udgør 50 % af indtægten, men der tilkommer dog boet et fradrag i skatten på 6.000 kr. (2020-tal) pr. måned.

Hvordan foregår bobehandling?

Hvis I har mistet en af jeres kære og skal behandle boet efter den afdøde, er der flere ting at være opmærksom på.

Bobehandling

Har du et spørgsmål til vores advokater?

*” indikerer påkrævet felt

Navn
Postnummer*
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.