Når en person pludselig dør, er der flere ting at forholde sig til.
Hvis et familiemedlem afgår ved døden i Danmark, skal man kontakte bedemanden, hvorefter Skifteretten vil indkalde den rette kontaktperson.
Hvis der derimod er dødsfald hos et familiemedlem i udlandet, skal man selv kontakte de lokale myndigheder og bede dem udfylde en dødsattest.
Hvor behandles dødsboet?
En afdød person efterlader sig et dødsbo, som skal deles mellem de pågældende arvinger. Dødsboet kan bestå af afdødes ejendele, værdier og gæld.
Når dødsboet skal skiftes til arvingerne, foregår det som udgangspunkt efter reglerne i det land, hvor afdøde havde sin bopæl. Hvis en dansk statsborger har bopæl i udlandet ved ens dødsfald, er det derfor lovgivningen i det pågældende land, der finder anvendelse.
Reglerne er forskellige fra land til land, men på følgende link kan man læse om arvereglerne i de forskellige EU-lande: www.successions-europe.eu/. I EU-landene gælder arveretsforordningen (EU 650/2012) Efter denne er der blandt andet indført et europæisk arvebevis, der skal gøre det muligt på en enkel måde for arvinger, legatarer og bobestyrere at dokumentere deres rettigheder i en anden medlemsstat. Som følge af det danske forbehold finder forordningen ikke anvendelse i Danmark (men kan have betydning for danske statsborgere bosat i andre EU-lande).
Hvad kan jeg gøre?
Hvis man som nærtstående står med et dødsbo, som skal behandles i udlandet, kan man med fordel kontakte en lokal advokat for vejledning omkring det pågældende lands lovgivning på området. De danske ambassader og konsulater i landet kan rådgive og hjælpe med at finde advokater i lokalområdet. De danske ambassader og konsulater i udlandet kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside på følgende link: https://um.dk/om-os/kontakt/find-os-i-verden.
Kan dødsboet ikke behandles i Danmark?
Hele dødsboet eller en del af det kan undtagelsesvist behandles i Danmark. Det kræver, at afdøde var dansk statsborger, og har efterladt sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages i den udenlandske behandling af dødsboet. Hvis hele boet skal skiftes i Danmark, er det en betingelse, at der slet ikke skiftes i afdødes bopælsland. En anmodning om at få hele eller en del af dødsboet behandlet i Danmark skal indgives til Skifteretten på det sted, hvor aktiverne befinder sig. Anmodningen skal indeholde en samtykkeerklæring fra alle arvingerne.
Hvad med begravelsen?
Hvis der opstår dødsfald ved et nært familiemedlem i udlandet, kan afdøde transporteres tilbage til Danmark. Dette kræver særlig dokumentation i form af et ”ligpas”, som kan udstedes af de lokale myndigheder. Transporten kan være dyr, og man kan derfor vælge at kremere afdøde i det pågældende land og herefter få bragt urnen hjem til Danmark. Dette kræver ikke et ligpas, og det er derfor ofte et billigere og nemmere alternativ.
Skal jeg betale boafgift i Danmark?
Af boafgiftsloven fremgår, at hvis man arver fra en person, der er bosiddende i udlandet, er arven som udgangspunkt fritaget fra afgift til den danske stat. Dette betyder, at hele den afdødes formue som udgangspunkt er undtaget fra dansk afgift, hvis afdøde ikke havde bopæl her i landet. Afgift betales i henhold til reglerne i den land afdøde havde bopæl.
Der gælder dog nogle få undtagelser til dette:
- Der skal betales boafgift af arv, hvis afdøde havde fast ejendom i Danmark, da vedkommende døde.
- Der skal betales boafgift af arv, hvis afdøde havde en formue tilknyttet til et fast driftssted i Danmark.
- Der skal betales boafgift af arv, hvis afdødes formue er omfattet af et skifte her i landet, idet den del af formuen, der er en del af skiftet i Danmark, er omfattet af den danske boafgiftslov.
Disse regler for arv gælder uanset om afdøde er dansk statsborger eller er udenlandsk statsborger; nationaliteten betyder altså ikke noget. Ej heller arvingens bopæl har nogen betydning i forhold til, om der skal betales afgift i Danmark.