Behandlingen af et dødsbo tager ofte lidt længere tid, end de fleste arvinger forventer. Det er der flere grunde til: Der er en række regler, der skal overholdes, og der er nogle procedurer, der skal følges. Alle skridt i bobehandlingen tager tid og er med til at sikre, at der sker en korrekt behandling af dødsboet.
Først skal der tages stilling til, hvordan dødsboet behandles
Mindre dødsboer kan udlægges til den efterlevende ægtefælle eller til afdødes ”nærmeste efterladte”.
En efterlevende ægtefælle kan også sidde i uskiftet bo. En almindelig skifteform er et privat skifte. Privat skifte skal afsluttes senest 1 år efter dødsdagen.
En anden skifteform er bobestyrerbehandling. Et bobestyrerbo skal afsluttes senest 2 år efter dødsdagen, medmindre boets forhold gør, at boet ikke kan endeligt opgøres efter 2 år, f.eks. fordi afdødes ejendom endnu ikke er blevet solgt, eller der er tvister mellem arvingerne, der skal behandles først.
Privat skifte
Vælges privat skifte, behandler arvingerne dødsboet selv eller får hjælp til det fra en advokat.
Det er en betingelse for at skifte et dødsbo privat, at alle arvingerne er enige om det, og at mindst én arving er solvent.
Første skridt er danne sig et overblik over afdødes aktiver og passiver, der skal registreres til handelsværdien.
Der skal indrykkes et proklama i statstidende, hvor kreditorer får en frist på 8 uger til at anmelde deres krav i boet.
Når der er skabt et overblik over afdødes formue, udarbejdes en åbningsstatus, der er en opgørelse over hvad afdøde ejede og skyldte. Skattemyndighederne skal modtage åbningsstatussen.
Herefter skal arvingerne tage stilling til om afdødes aktiver skal sælges eller fordeles mellem arvingerne. Det kan tage tid at sælge afdødes aktiver, f.eks. et hus.
Til slut skal der udarbejdes en boopgørelse, hvor det fremgår hvordan arven fordeles.
Bobestyrerbo
I bobestyrerboer udpeger skifteretten en bobestyrer, der er advokat, til at behandle dødsboet.
Bobestyrer vil typisk starte boebehandlingen med at indkalde arvingerne til et indledende bomøde, hvor bobestyrer redegør for, hvordan boet vil blive behandlet og får et overblik over eventuelle uenigheder mellem arvingerne.
Herefter er proceduren, at man skaber et overblik over afdødes aktiver og passiver, indrykker proklama i Statstidende og udarbejder en åbningsstatus, der skal sendes til skattemyndighederne og skifteretten.
Når boets aktiver er solgt, kan bobestyrer lave en boopgørelse.
Skifteretten og skattemyndighederne
Boopgørelsen i private boer og bobestyrerboer skal indsendes til Skat og skifteretten.
Skat har en frist på 3 måneder til at godkende de værdiansættelser, der er anvendt i boopgørelsen, og herefter skal skifteretten kontrollere boopgørelsen og meddele, om den kan godkendes. Der er ikke en frist for skifteretten, men det kan også tage et par måneder, inden skifteretten behandler sagen.
Arvingerne får en frist på 4 uger til at klage over den afgiftsberegning skifteretten sender. Og herefter kan arven udbetales til arvingerne, efter at boafgiften er blevet betalt.