Tilbagebetaling af løn

Hvornår kan en arbejdsgiver kræve for meget udbetalt løn tilbage?

Hvis en medarbejder har fået udbetalt for meget i løn, feriepenge, pension eller lignende, opstår spørgsmålet om arbejdsgiveren har ret til at kræve det for meget udbetalte beløb tilbage fra medarbejderen.

Der er tale om to modsatrettede interesser, nemlig på den ene side arbejdsgiverens interesse i at få det beløb tilbage, der reelt ikke er modtagerens, og på den anden side lønmodtagerens interesse i at kunne beholde det beløb, som vedkommende – måske med rette – har indrettet sig på at kunne beholde.

Hvis man ikke kan blive enige kan domstolene, eller eventuelt faglig voldgift, afgøre sagen.

Domstolene har flere gange taget stilling til spørgsmålet, og helt overordnet set kan man sige, at lønmodtageren, hvis han skal kunne beholde beløbet, skal have været i god tro med hensyn til, at det udbetalte beløb tilkom ham, det vil sige at han hverken vidste eller burde have vidst at beløbet ikke tilkom ham.

Der lægges i den forbindelse blandt andet vægt på følgende:

  • Har arbejdsgiveren handlet uagtsomt, eksempelvis ved forsømmelser i forbindelse med opgørelse og udbetaling af beløbet?
  • Har det været vanskeligt for lønmodtageren at gennemskue, hvad han havde ret til at få udbetalt – eksempelvis fordi der er tale om en kompliceret beregning?
  • Er der tale om en ydelse, der dækker lønmodtagerens almindelige, løbende leveomkostninger? (Modsat en engangsydelse)
  • Har arbejdsgiveren givet udtryk for at beløbet tilkommer lønmodtageren, eller i øvrigt handlet på en måde så lønmodtageren med rette har fået opfattelsen af at beløbet tilkommer ham?
  • Er det urimeligt byrdefuldt for lønmodtageren at skulle betale beløbet tilbage, muligvis fordi han nu har en væsentligt lavere indkomst?
Følgende kriterier kan tale imod at lønmodtageren kan beholde beløbet:
  • Skyldes fejludbetalingen en fejl fra lønmodtagerens side, f.eks. fordi han har afgivet forkerte oplysninger til arbejdsgiveren? Eller er udbetalingen ligefrem sket som følge af snyd fra lønmodtagernes side?
  • Er lønudbetalingen meget større end normalt? I så fald burde lønmodtageren have været opmærksom på fejlen
  • Foreligger der forhold, hvorefter lønmodtageren burde have udvist særlig opmærksomhed f.eks. lønmodtagernes generelle kendskab til lønforhold?
  • Har arbejdsgiveren taget forbehold for udbetalingen?
  • Har arbejdsgiveren reageret inden rimelig tid?

I sidste ende er der altid tale om en konkret vurdering. Hvis man ikke kan blive enige kan domstolene, eller eventuelt faglig voldgift, afgøre sagen.

Har du brug for hjælp? Kontakt advokat Nicholas Ørum Keller på tlf. 46 30 46 82 eller mail på nik@ret-raad.dk, hvis du har brug for hjælp.