Tvangsarv betyder, at der ikke kan rådes over denne del ved testamente. Tvangsarvinger er livsarvinger (dvs. børn, børnebørn etc.) og ægtefælle. Din samlever eller dine fjernere slægtninge er ikke tvangsarvinger.
Hvis du således ikke efterlader dig børn og ægtefælle, men alene en samlever, vil du ved testamente kunne testere alt, hvad du ejer væk f.eks. til den eller dem, du ønsker.
Efterlader du dig derimod livsarvinger og/eller ægtefælle, vil du ved testamente alene kunne testere over 75 % af, hvad du efterlader dig. De sidste 25 % er tvangsarv.
Har du kun livsarvinger (børn eller børnebørn), skal de som minimum arve 25 %. Har du kun en ægtefælle, skal denne som minimum arve 25 %.
Har du både livsarvinger og ægtefælle, arver de som minimum de 25 % til deling. Er der således to børn, vil ægtefællen mindst skulle have 12,5 %, og de to børn hver mindst 6,25 %.
Yderligere begrænsning af tvangsarven
Ud over ovennævnte kan man begrænse sine arvinger til at modtage et maksimalt beløb efter arvelovens § 5, stk. 2. Beløbet er 1.580.000 kr. i 2026.
Tvangsarven betyder således, at du ikke ved testamente kan gøre hverken din ægtefælle eller dine livsarvinger arveløse.
Dette er imidlertid i relation til livsarvingerne ikke ensbetydende med, at de altid vil modtage deres tvangsarv. I arveloven findes nemlig en regel, der finder anvendelse på mindre boer, hvorefter din ægtefælle altid har ret til at udtage mindst 600.000 kr. (beløbet reguleres årligt og udgør i 2026 950.000 kr.). Dette beløb går således forud for dine livsarvingers ret til udbetaling af tvangsarv.