I boafgiftslovens § 22 er der en undtagelse til dette udgangspunkt, idet en person afgiftsfrit kan give gaver, hvis samlede værdi indenfor et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på kr. 74.100,00 for 2024, hvis dette gives til afkom, stedbørn og deres afkom, forældre og andre nævnt specifikt i bestemmelsen. Til svigerbørn kan der betales indtil kr. 25.900,00.
Værdien af alle gaver givet af samme person til samme person i kalenderåret må således ikke overstige kr. 74.100,00/25.900,00 i 2024.
Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfrie, og der er således ikke den beløbsmæssige grænse.
Man skal dog være opmærksom på, at ægtefællen som udgangspunkt indtræder i den skattemæssige stilling for giveren, og man skal også være opmærksom på undtagelsesbestemmelsen i boafgiftslovens § 24, stk. 2, der ikke nærmere skal omtales her.
Gives der gaver udover de afgiftsfrie beløb skal der betales en afgift på henholdsvis 15% og 36,25% afhængig af, hvem der modtager gaven.
Gives en gave af usædvanlig høj værdi til andre end de ovenfor nævnte gavemodtager, da skal der betales skat af værdien.
Ved gaver der overstiger sædvanlig værdi til andre, skal der betales indkomstskat. Læs mere om arveforskud og gaver her.
Låner man et beløb og er renten under markedsrenten, er denne ”rentefordel” principiel skattepligtig.
Lån mellem de personer, der fremgår af boafgiftslovens § 22, hvor der ikke betales rente, der er rentefordelen ikke skattepligtig, hvis lånet udfærdiges som et såkaldt anfordringslån.
Det er et lån, der formuleres således, at lånet helt eller delvist forfalder pr. anfordring. Det betyder, at långiver uden varsel kan kræve lånet indbetalt/indfriet. Læs mere om lån og fuldmagter på vores hjemmeside.
Når lånet er ydet, kan låntager og långiver nedbringe lånet ved, at långiver hvert år (forudsat, at låntager og långiver er omfattet af boafgiftslovens § 22) nedbringer lånet ved, at långiver nedskriver hovedstolen med det beløb, som man afgiftsfrit kan give.
En sådan låneordning kan være særdeles hensigtsmæssig eksempelvis mellem børn og forældre, da man derved nedbringer aktiverne i forældrenes senere dødsbo, og dermed også opnår en besparelse på 15%, svarende til boafgiften. Læs mere om dødsbobehandling her.
Man skal dog være særdeles opmærksom på, at man ikke i gældsbrevet på forhånd kan aftale, at gældsbrevet skal nedbringes med et skattefrit beløb hver år, da det vil være en omgåelse af reglerne.
Nedbringelse i form af gave må således ikke være aftalt på forhånd.
Man kan som långiver aftale, at det lånet anvendes til, skal være særeje for låntager.
I det omfang man har mulighed for at låne beløb til sine børn, bør man således overveje reglerne omkring anfordringslån etc.
Folketinget har den 16. maj 2024 vedtaget, at arv til søskende fremover alene skal pålægges en boafgift og ikke en tillægsboafgift. Loven træder først i kraft den 1. januar 2027.
Det skal understreges, at denne nye bestemmelsen ikke i øvrigt ændrer på reglerne om skat og afgift på gaver, og man kan således ikke give afgiftsfrie gaver til søskende.
Du kan læse mere om lån her.
Artiklen er oprindeligt bragt 19. december 2018.