Hvis man giver gaver til sin ægtefælle eller til visse velgørende organisationer, er det afgifts og skattefrit. Men ellers udløser gaver – ud over normale jule- og fødselsdagsgaver – en afgift eller en skat.
Man betaler en gaveafgift på 15 %, hvis man giver sine forældre, børn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn mv. gaver. Dog er det sådan, at man må give et vist beløb hvert år til disse modtagere afgiftsfrit.
Man må give et vist beløb hvert år til visse modtagere afgiftsfrit.
Beløbet reguleres hvert år, og i 2024 udgør beløbet til forældre, børn mv. 74.100 kr., mens beløbet, der afgiftsfrit kan gives til svigerbørn, bliver 25.900 kr. i 2024.
Det er til hver person, man kan givet det, og man har et fradrag pr. gavegiver.
Et eksempel:
Hvis fx Susanne vil give sine forældre et afgiftsfrit beløb, må hun give 74.100 kr. til sin mor og 74.100 kr. til sin far. Vil hun give dem hver 100.000 kr. betaler de hver især afgift af det der overstiger de 74.100 kr. Dvs. de betaler afgift af 25.900 kr. eller 3.885 kr. i afgift hver.
Er det i stedet Susannes forældre, der vil give, kan de give hende hver 74.100 kr. før afgift i 2024, dvs. hun kan modtage i alt 148.200 kr. før hun skal betale afgift. Har de andre børn end Susanne, må de også godt få. Har Susanne børn, må de også modtage afgiftsfri gaver.
Har et forældrepar to børn, der hver har to børn, kan parret tilsammen give 889.200 kr. afgiftsfrit i gaver til deres børn og børnebørn om året. 148.200 kr. til hvert barn og det samme til hvert barnebarn.
Derudover kommer, at hver forældre kan give deres svigerbørn 25.900 kr. om året.
Husk, hvis man ønsker, at børnene skal kunne beholde gaverne ved skilsmisse, skal man senest samtidig med, man lover at gaverne kommer, lave gavebrev om særeje.
Vil du vide mere om afgiftsfri gaver eller hvordan man gør disse til særeje, så tage fat i din lokale Ret&Råd advokat.