Udlæg i skyldners aktiver

Artiklen er bragt 1. juli 2015

Hvis skyldner enten ikke kan eller vil betale pengebeløbet, så har man som kreditor mulighed for, på et fogedretsmøde, at foretage udlæg i skyldners aktiver. Udlægget foretages til sik-kerhed for det pengebeløb der skyldes, og giver kreditor den mulighed, at aktivet kan tvangssælges.

Med enkelte udtagelser, kan der foretages udlæg i hele skyldners formue.

Der kan naturligvis kun foretages udlæg i skyldners egen formue. Det er altså ikke muligt at foretage udlæg i aktiver, der ejes af tredjemand eller skyldners ægtefælle. Hvis skyldner ejer et aktiv sammen med f.eks. en ægtefælle, kan der også kun foretages udlæg i skyldners halvdel heraf.

Hvis skyldner ejer fast ejendom, kan der på fogedretsmødet foretages udlæg i denne. Ud-lægget tinglyses og får den retsvirkning, at skyldner ikke kan råde over ejendommen uden udlægshavers samtykke.

I realiteten betyder det, at skyldner ikke har mulighed for at sælge eller belåne ejendommen, og det kan selvsagt have stor betydning for skyldner og på den måde være et incitament til at betale kreditors tilgodehavende.

Som udlægshaver i en ejendom, har man også mulighed for at begære ejendommen solgt på tvangsauktion. Dette kræver dog en såkaldt retlig interesse. Det betyder, at der skal være rimelig mulighed for, at den udlægshaver, der begærer ejendommen på tvangsauktion opnår dækning. Herudover kan udlægshaver blive pålagt at stille sikkerhed for, at foranstående pant- og udlægshavere opnår dækning på tvangsauktionen.

En udlægshaver, der ingen udsigt har til at opnå dækning på en tvangsauktion, kan altså ikke eller kun med stor risiko benytte dennes udlæg til at tvangsrealisere ejendommen.

Udlæg i køretøjer tinglyses ligeledes. Som ved fast ejendom, er det forholdsvist enkelt, inden fogedretsmødet, at gøre sig bekendt med, hvorvidt skyldner er indehaver af et køretøj.

Hvis der er friværdi i køretøjet, og køretøjet har en vis værdi, kan et sådant udlæg være en god og forholdsvis hurtig mulighed for, at kreditor kan få dækning for sit tilgodehavende.

Når udlægget er foretaget i fogedretten, kan køretøjet med fogedens hjælp afhentes og der-næst bortsælges på tvangsauktion. Provenuet fra dette salg tilfalder pant- og udlægshavere i prioritetsrækkefølgen fra tingbogen.

Også løsøre kan være genstand for udlæg i fogedretten. I modsætning til udlæg i fast ejendom og køretøjer, så tinglyses sådanne udlæg ikke, og udlæggene bortfalder automatisk efter et år, hvis der ikke inden da er iværksat tvangsauktion.

Det er dog værd at bemærke, at tvangssalg af løsøre uden den store værdi, ofte ikke står mål med de omkostninger, der er forbundet hermed.

Rede penge og indeståender på skyldners bankkonti, kan ligeledes være genstand for udlæg, og er naturligvis en gunstig måde at opnå dækning for kreditors tilgodehavende.

Hvis der i forbindelse med en fogedforretning forefindes rede penge hos skyldner eller på dennes bopæl, er der en formodning om, at disse tilhører skyldner, og beløbet kan som oftest overgives direkte til kreditor.

Ved udlæg i indeståender på skyldners bankkonti er banken forpligtet til ved kreditors hen-vendelse, at udbetale beløbet til kreditor.

Hvis skyldner er erhvervsdrivende, så er der afhængigt af typen af virksomhed, oftest en række andre aktiver, der kan være genstand for udlæg.

I en produktionsvirksomhed vil det typisk være varelager, maskiner, inventar mv. Disse aktiver vil oftest være af stor værdi for virksomhedens fortsatte drift, og dermed kan et udlæg være et godt incitament for at betale kreditors tilgodehavende, ligesom aktiver af denne karakter ofte vil kunne indbringe et ganske overbevisende provenu ved tvangssalg.

Det er dog værd at bemærke, at aktiver af stor værdi i en virksomhed oftest allerede er pantsat, og dermed i visse tilfælde til hinder for tvangsrealisering af aktiverne. Er der stiftet virksomhedspant, hvad der ofte er, kan udlægget foretages uanset pantet, men panthaver vil da have mulighed for at indgive konkursbegæring mod selskab, og få omstødt udlægget der-igennem.

Hos privatpersoner er der fastsat grænser for kreditors muligheder for fyldestgørelse. De vigtigste udtagelser til hovedreglen om, at der kan foretages udlæg i hele skyldnerens formue er udlæg i løn og trangsbeneficiet.

Det er ikke muligt, at foretage udlæg i skyldners krav på ikke-udbetalt løn. Dette gælder dog kun medmindre der er gået 7 dage fra lønnen burde have været udbetalt.

En skyldner kan på den måde ikke unddrage sig kreditors udlæg, ved at lave en aftale med arbejdsgiveren om tilbageholdelse af lønnen.

Herudover gælder det såkaldte trangsbeneficium. Det betyder, at skyldner skal have mulighed for at beholde aktiver til opretholdelse af et beskedent hjem.

Man accepterer således ikke udlæg i f.eks. almindeligt møblement, køkkenredskaber, radio og fjernsyn mv.

Herudover kan der ikke foretages udlæg i genstande med beskeden værdi, men med stor affektionsværdi, og det er helle ikke tilladt at foretage udlæg i genstande, der er nødvendige for skyldner på grund af legemlige mangler eller sygdomme.