I Danmark dør der ifølge Danmarks Statistik årligt ca. 55.850 mennesker, og alle dødsboer skal på den ene eller anden måde behandles gennem skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede. Domstolsstyrelsen lancerede i november 2022 den nye skifteportal, der skal anvendes i forbindelse med behandling af dødsboer.
Med skifteportalen sker der en digitalisering af dødsbobehandlingen. Den nye portal er en selvbetjeningsløsning til registrering af krav, tilgodehavende osv. i dødsboer. Hensigten med portalen er bl.a. at gøre en del af behandlingen nemmere for alle parter, idet alle oplysninger om boet bliver samlet et sted. Kontaktpersonen kan se samtlige anmeldelser med evt. bilag. Anmeldere kan anmelde et krav og følge kravets status uden at kende til identiteten af boets behandler eller den konkrete skifteret.
I dag er brugen af skifteportalen obligatorisk i alle retskredse og skal benyttes af kreditorer, der ønsker at anmelde et krav i boet samt af boets kontaktpersoner, der håndterer dødsboet. I nogle situationer skal skifteportalen anvendes, hvor den i andre blot kan anvendes for nemheds skyld.
Hvad er skifteportalen?
Når der sker et dødsfald, skal de pårørende tage stilling til, hvad der skal ske med boet efter den afdøde. Oftest skal boet efter den afdøde opgøres og deles, dvs. boet efter afdøde skal skiftes. Det er skifteretten, der tager sig af dette. Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet og vil herefter tage kontakt til arvingerne. Når arvingerne har taget stilling til, hvordan boet skal skiftes, vil skifteretten fremsende en Skifteretsattest, således at boet vil blive udleveret.
Skifteretten står ikke for den praktiske behandling. Dette skal arvingerne selv, medmindre man vælger at få juridisk bistand fra en advokat. Hvis arvingerne selv behandler boet, vil de blive boets kontaktperson i stedet for en advokat.
Hvornår skal man anvende skifteportalen?
Skifteportalen skal benyttes til at anmelde krav i boet. Hvis man ikke får anmeldt sit krav på portalen inden udløbet af proklamafristen, mistes retten til ens krav. Anmeldelse af krav direkte til skifteretten eller kontaktpersonen vil dermed ikke længere anses som en gyldig anmeldelse af ens krav.
Skifteportalen kan også anvendes, hvis boet har et tilgodehavende hos én, og man ikke kender til kontaktpersonen. I denne situation skal boets tilgodehavende registreres inde på skifteportalen. Alternativt kan oplysningen sendes direkte til boets kontaktperson, hvis man kender til pågældende.
Hvis man er i besiddelse af en ejendel, som tilhører boet, kan skifteportalen anvendes til indberetning af effekterne som alternativ for at kontakte boets kontaktperson.
Hvis boet er i besiddelse af ens ejendele, kan man også via. skifteportalen opretter en forespørgsel om det i stedet for at kontakte boets kontaktperson direkte.
Hvis man ønsker oplysninger om boets kontaktperson, er det også på skifteportalen, at dette kan forespørges. Det er herefter op til den enkelte skifteret at vurdere, om forespørgeren har en retlig interesse i at få disse oplysninger.
Kontaktpersonens ansvar
Som kontaktperson er det ens ansvar at behandle de registreringer, der måtte komme ind på skifteportalen, dvs. behandling af krav, tilgodehavende og effektfortegnelser.
Kontaktpersoner skal ikke gøre noget i relation til forespørgsler, idet skifteretten behandler disse og videregiver kontaktpersonens oplysninger til forespørgeren. Forespørgeren vil derefter skulle kontakte kontaktpersonen direkte.