Skilsmisseadvokat

Tvungen refleksionsperiode er nu droppet

Samtlige regeringens støttepartier og Alternativet støttede regeringens lovforslag om at afskaffe både refleksionsperioden og den tvungne delte bopæl, og der var derfor flertal for at ændre reglerne. Loven er nu ændret pr. 1. juli 2020.

Skrevet af advokat Helle HaxgartRet&Råd Advokater København

Fra 1. april 2019 og ind til 1. juli 2020 har ægtefæller med fælles børn under 18 år været tvunget til at gennemgå en refleksionsperiode på 3 måneder, og de har skullet gennemgå et obligatorisk digitalt læringsforløb, hvis man vil skilles direkte uden at være separeret først. Formålet har været at sikre, at man får tænkt sig godt om og har tid til at finde ud af forholdene omkring børnene, inden en skilsmisse træder i kraft.

Reglerne om en tvungen 3 måneders refleksionsperiode i forbindelse med skilsmisse har dog givet mange udfordringer og er derfor nu ændret pr. 1.juli 2020.

Fagfolk var bekymrede

Allerede inden loven trådte i kraft, og den tvungne refleksionsperiode blev indført, var der bekymring og modstand mod reglerne fra både fagfolk og børne- og forældreorganisationer. Bekymringen var, at den tvungne 3 måneders refleksionsperiode og reglen om tvungen delt bopæl ville fastholde forældrene i en konflikt uden at kunne få hjælp, og dermed forlænge en konfliktfyldt og svær situation for familier i skilsmisse til skade for de involverede børn.

Bekymringerne har desværre vist sig at holde stik. Mange forældre og børn i en skilsmissesituation har på grund af den tvungne refleksionsperiode været fastlåst i en uholdbar situation uden at kunne få hjælp til at løse deres konflikter, herunder få gennemført en skilsmisse. Samtidig har de meget lange vente- og sagsbehandlingstider i Familieretshuset medført, at forældre og børn ikke har fået den rådgivning og støtte, som det var forudsat, at de skulle tilbydes under refleksionsperioden.

Mange forældre og børn i en skilsmissesituation har på grund af den tvungne refleksionsperiode været fastlåst i en uholdbar situation uden at kunne få hjælp til at løse deres konflikter, herunder få gennemført en skilsmisse.

Politisk flertal imod den tvungne refleksionsperiode 

Regeringen fremsatte derfor allerede i februar 2020, dvs. mindre end ét år efter reglerne blev indført, et lovforslag om at ændre reglerne og afskaffe den tvungne refleksionsperiode og den tvungne delte bopæl for børnene i de første 3 måneder efter forældrenes samlivsophævelse. Samtlige regeringens støttepartier og Alternativet støttede regeringens lovforslag om at afskaffe både refleksionsperioden og den tvungne delte bopæl, og der var derfor flertal for at ændre reglerne. Loven er derfor nu ændret pr. 1. juli 2020, så der ikke længere er en tvungen refleksionsperiode.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) udtalte sig i Berlingske den 3. februar 2020 om reglerne og lovforslaget om at ændre dem:

»Det forlænger konflikterne, det optrapper konflikterne, og dem, der betaler den højeste pris for det, er børnene. Derfor også dette lidt ekstraordinære tiltag med at ændre i et system, der ikke har virket så længe.«

Hvad var baggrunden for reglerne om en tvungen refleksionsperiode?

Reglen om 3 måneders tvungen refleksionsperiode blev indført efter et politisk ønske om at sikre, at forældre til børn under 18 år, der overvejer eller har besluttet at gå fra hinanden, skal være helt sikre på, at de ønsker at gennemføre en skilsmisse og har god tid til at finde ud af, hvordan forholdene om deres fælles børn skal løses. Det var et politisk ønske, at forældre reflekterede grundigt over deres ønske om at bryde familien op, med de konsekvenser for børnene, som det har, og ikke uovervejet søger skilsmisse.

Mange fagfolk, organisationer og ikke mindst mange forældre oplevede reglerne som formynderiske og som mangel på respekt for, at voksne mennesker godt selv kan beslutte, hvornår de er klar til at gennemgå en skilsmisse og ikke gør sådan noget uden at have overvejet det grundigt. Derudover oplevede mange, at den tvungne refleksionsperiode og den tvungne delte bopæl forlængede og forværrede konflikterne mellem forældrene til skade for de involverede børn. 

Hvad betød refleksionsperioden?

Kravet om 3 måneders refleksionsperiode betød, at Familieretshuset ikke kunne gennemføre en direkte skilsmisse for ægtefæller med fælles børn under 18 år, før der var gået 3 måneder fra den dato, hvor Familieretshuset havde modtaget en ansøgning om direkte skilsmisse.

I løbet af de 3 måneders refleksionsperiode skulle forældrene gennemføre et obligatorisk digitalt læringsforløb for at opfylde betingelserne for at kunne få en direkte skilsmisse uden at være separeret først.

Hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.