Tab af selskabskapital i kapitalselskaber – hvad gør man så?

Ved tab af selskabskapital bør ledelsen være opmærksom på sin handlepligt. Der er mange elementer som ledelsen bør opfylde, herunder afholdelse af generalforsamling tids nok. Rettidig omhu er et kernebegreb der skal sikre at selskabet har de bedste forudsætninger for at komme ud af en krise.

Jævnligt kan det læses i dagspressen at et selskab, aktieselskab (A/S, anpartsselskab (ApS) eller iværksætterselskab (IVS) er i økonomiske problemer, hvilket kan skyldes mange forhold.  Det kan skyldes en forbigående likviditetskrise eller det kan skyldes mere grundlæggende problemer med underskud gennem en længere periode. 

Inden selskabet er nået dertil, kan det være at ledelsen i selskabet via seneste årsregnskab eller halvårsbalance har konstateret, at selskabets egenkapital helt eller delvist med mere end 50 % er ”spist op” på grund af underskud, tab, nedskrivninger o.a.

I så fald har ledelsen en handlepligt. 

Handlepligt

Af Selskabslovens § 119 fremgår, at ledelsen i et kapitalselskab skal sikre, at der afholdes en generalforsamling senest 6 måneder efter at det er konstateret, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital.

Og på denne generalforsamling skal ledelsen redegøre for kapitalselskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder kapitalselskabets opløsning.  Ledelsen er sædvanligvis organiseret ved en bestyrelse/direktion i aktieselskaber og en direktion i anpartsselskaber.

Selskabslovens § 119 tager afsæt i, at et kapitalselskab har begrænset hæftelse – nemlig den tegnede selskabskapital – og kreditorerne, herunder leverandører, kunder, banker, SKAT skal kunne påregne, at selskabets kapitalberedskab som minimum udgør den tegnede selskabskapital. Det er bl.a. på det grundlag leverandører har ydet kreditter eller indgået aftaler på.

Generalforsamling – retablering eller opløsning

På generalforsamling træffes typisk beslutning om kapitalindskud, således selskabskapitalen retableres eller at selskabets selskabskapital via driften retableres. Det sidste skal have afsæt i konkrete tiltag, herunder budgetter, ordrebøger, omkostningstilretninger i selskabet m.m., hvilket tit sker i samarbejde med revisor samt tilsagn fra selskabets bank. Her konkluderes, om der fortsat stilles fornødent kapital til rådighed, der tilsikrer, at der er kapital til indkøb af materialer, lønninger, husleje m.m. 

Hvis Selskabets ledelse ikke kan foranledige selskabskapitalen retableret, bør der indgives begæring til Skifteretten om opløsning – typisk i form af konkursbegæring, da selskabet ikke opfylder krav til selskabskapital, jf. selskabslovens § 119.  

Hvis selskabet har indleveret årsrapport til Erhvervsstyrelsen, hvor mere end 50 % af selskabets kapital er tabt uden ledelsen er fremkommet med redegørelse for retablering, vil Erhvervsstyrelsen typisk give selskabet en frist til at fremkomme hermed. Hvis den ikke fremkommer eller ikke er tilfredsstillende kan Erhvervsstyrelsen oversende begæring til Skifteretten med anmodning om at selskabet opløses.

Erstatningsansvar

Hvis ledelsen ikke opfylder ovenstående kan ledelsen ifalde personligt erstatningsansvar over for selskabets kreditorer, såfremt ledelsen lader driften fortsætte med risiko for at påføre kreditorerne tab. 

Også før halvdelen af selskabets kapital er tabt kan ledelsen have handlepligt. 

Ledelsen skal seriøst overveje at indgive konkursbegæring, hvis denne er vidende om, at selskabet – selvom selskabets selskabskapital er intakt – ikke har det fornødne kapitalberedskab, således selskabet kan overholde sine betalinger efterhånden som de forfalder, samt kører med underskud og oparbejder gæld. 

I modsat fald kan ledelsen ifalde erstatningsansvar over for selskabets kreditorer, såfremt driften sker med yderligere gældsætning og kreditorerne efterfølgende lider tab. 

Rettidig omhu

Så det handler om for ledelsen at udvise rettidig omhu, hvilket typisk sker på bestyrelsesmøder eller direktionsgangen ved gennemgang af de økonomiske balancer, ordrebøger, driftsbudgetter, likviditetsbudgetter m.m. Det betyder også, at bestyrelsesmøderne bør afholdes med jævne mellemrum, således bestyrelsen reelt ved hvad der foregår i selskabet samt bede om de nødvendige indberetninger/informationer fra direktionen. 

Så det handler om for ledelsen at udvise rettidig omhu, hvilket typisk sker på bestyrelsesmøder eller direktionsgangen ved gennemgang af de økonomiske balancer, ordrebøger, driftsbudgetter, likviditetsbudgetter m.m. Det betyder også, at bestyrelsesmøderne bør afholdes med jævne mellemrum, således bestyrelsen reelt ved hvad der foregår i selskabet samt bede om de nødvendige indberetninger/informationer fra direktionen. 

Ledelsen bør derfor have helt klare linjer for hvor tit bestyrelsesmøder afholdes og hvilke materialer, der skal tilsendes ledelsen fra direktionen inden bestyrelsesmødet. I mange selskaber holdes bestyrelsesmøde en gang i kvartalet, men hvis selskabet har udfordringer, er det tit nødvendigt med hyppige møder for at kunne træffe beslutninger, der imødekommer selskabets behov for at komme ud af en krise. 

Ledelsesansvar

Derfor vil jeg opfordre til, at ledelsen tager sit ledelsesansvar alvorligt og via bestyrelsesmøder, forretningsgange, besøg på virksomheden m.m. er gearet til at tage de nødvendige beslutninger med rettidig omhu, således man udgår at komme i disse situationer. 

Heldigvis arbejdes der seriøst i langt de fleste danske virksomheder.

Har du spørgsmål til emnet, artiklen eller har du brug for hjælp? Kontakt din Ret&Råd advokat idag.