Fødevarer

Kan fødevarer tale?

På trods af selve fødevarernes verbale tavshed, kommunikerer de alligevel til forbrugerne. Den tydeligste form for kommunikation mellem fødevarer og forbruger er mærkningen på emballagen.

Det er klart at en pakke hakket oksekød, der ligger på køl i supermarkedets kølemontre, ikke taler meget. Det gør en pose krydderboller heller ikke, for slet ikke at tale om en dåse flåede tomater eller en frossen pizza.

Men siden slutningen af 1900 tallet har der været øget fokus, både politisk og juridisk, på den forbrugerrettede kommunikation, heriblandt risikoen for den vildledning, der kan være på netop fødevareområdet.

I EU-forordningen om fødevareinformation til forbrugerne, står der i artikel 7, stk. 2 at ”fødevareinformation skal være korrekt, klar og letforståelig for forbrugeren”.

Det vil med andre ord sige, at hvis du som forbruger læser på et æske med en frossen pizza, at den hedder Casa Mia og æsken er rød, hvid og grøn, kunne man som forbruger foranledes til at tro, at pizzaen kommer fra Italien. Hvis man så ved nærlæsning af teksten med småt, kan konstatere at den er fremstillet i Tyskland, så er man blevet vildledt.

Således er der mange eksempler på, at fødevarerne taler til os, men det er ikke altid vi forstår, hvad de siger. Samme problematik kan opstå, hvis du er ejer eller ansvarlig for en fødevarevirksomhed.

Som ejer eller ansvarshavende, har du nemlig ansvaret for, at forbrugerne ikke bliver vildledt af de tekster du sætter på dine skilte eller produkter.

Et klassisk eksempel på ulovlig anprisning er teksten ”hjemmelavet”. Hvis du ikke selv har produceret brødet, frugtsalaten, frikadellerne eller kager i dit vindue, må du ikke skrive at de er hjemmelavede.

Er du i tvivl om den meget komplicerede fødevarelovgivning på området, så kontakt gerne mig på tlf. 43 97 06 27 eller send mig en mail på kir@ret-raad.dk Du kan se min profil HER og læse mine andre artikler HER.