Arbejdsmarkedspensioner

Arbejdsmarkedspension og ændringer

Højesteret har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om ændringer i arbejdsmarkedspensioner for allerede indbetalte pensionsbidrag og fx afskaffelse af visse dækninger.

Advokat (H) Steen Petersen, der er medlem af Højesteretsskranken, fører pt nogle pensionerede klienters  principielle ankesag for Højesteret.

Sagen angår især spørgsmålet om, hvorvidt en faglig organisation aftaleretligt kan ændre en kollektiv arbejdsmarkedspension og dens dækninger til skade for et mindretal af pensionskassens sikrede medlemmer med ældre og dyre særordninger.

Arbejdsmarkedspensionen er specielle i arbejdsretlig sammenhæng, da ordningen baserer sig på forholdet mellem lønmodtager, arbejdsgiver og pengeinstitut.

Forankringen i kollektive overenskomster betyder også en mere kompleks aftaleretlig ramme for pensionsordningerne end sædvanlige pensionsaftaler mellem kunder og forsikringsselskaber.

Den vidtgående organisationsfuldmagt har rod i arbejdsretsloven.

Fuldmagten hviler således ikke på en aftale mellem medlem og organisationen. Se hertil fx UfR 2013.224 H

Højesteret har i flere domme fastslået, at der består en formodning for, at faglige organisationer indgår aftaler til gunst for deres medlemmer, se UfR 2003.90 H og UfR 2009.406 H.

Det antages, at overenskomstparter kan beslutte eller give samtykke til, at der gennemføres ændringer i en pensionsordning vedrørende fremtidige pensionsbidrag.

Men hvad sker der, hvis radikale ændringer berører allerede indbetalte pensionsbidrag og dækninger som fx ægtefællepension?

Kan fx ægtefællepensionen afskaffes totalt og erstattes/modsvares af anden tilstrækkelig dækning/kompensation?

Blandt overenskomstparter og pengeinstitutter synes der at herske den opfattelse, at det er muligt at ændre i obligatoriske kollektive pensionsordninger uden samtykke fra det enkelte medlem(sikrede).

Så vidt ses foreligger der ikke trykt retspraksis herom, men p.t. alene en utrykt dom fra Københavns Byret fra 25.6.2010 om ændring af generelle forsikringsbetingelser i PensionDanmark.

Finanstilsynet har også godkendt, at Sampension erstattede ydelsesgarantier med hensigtserklæringer uden accept fra de sikrede medlemmer, fordi Sampensions solvensmæssige stilling var presset.

I  nævnte sag,der blev forligt ved Forbrugerombudsmandens mellemkomst, havde Sampension afskaffet medlemmernes ydelsesgarantier, men uden medlemmernes accept, for medlemmernes allerede indbetalte pensionsbidrag.

Domstolene kom dermed  ikke til at prøve det principielle aftaleretlige spørgsmål.

Der er også eksempler på, at Finanstilsynet har godkendt overgang fra gennemsnitsrenteprodukter  til markedsrenteprodukter uden adgang til individuelle omvalg. Det gælder for Industriens Pension, Arbejdstagernes Pensionskasse i Grønland(SISA) og Bankpension.

Den nyeste fremstilling om arbejdsmarkedspensioners særegne stilling (november 2018) ses - så vidt vides - at være professor dr. jur. Jens Kristiansens artikel i Festskrift til Mads Bryde Andersen(DJØF, 2018).

Når der foreligger dom i ovennævnte verserende Højesteretssag om følelige og intensive  ændringer i en kollektiv pensionordnings dækninger for et mindretal af sikrede med dyre særordninger, vil Steen Petersen supplere nærværende artikel med omtale af den retningsgivende dom.

Se artikel om emnet fra 2010 HER

Vil du vide mere, kontakter du blot Steen på 21721782 og stp@ret-raad.dk.

Se Steens profil HER og hans øvrige artikler HER.