Enkeltmandsvirksomhed

Personlig virksomhed

Den mest enkle måde at starte virksomhed på er ved at lave en personlig virksomhed – en enkeltmandsvirksomhed med dig selv som ledelse.

Der er ingen formelle krav, så du kan bare gå i gang. Du skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og have et CVR-nummer til brug ved indberetning af moms og skat.

Erfaringsmæssigt er det også en god ide at starte virksomhed som en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed med dig selv som ledelse. Den første periode giver nemlig ofte et 0–resultat eller måske endda underskud. Det vil sige, at du typisk lever af kassekreditten.

Firmaets navn

Når du skal starte virksomhed, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at det navn, som du driver din virksomhed under, og som du bruger, når du som ledelse skriver under for virksomheden, tydeligt skal adskille sig fra andre virksomheders navne, og du må kun bruge andres navne med disses tilladelse.

Hæftelse

Du hæfter som ejer af en personligt drevet virksomhed over for omverdenen med alt, hvad du ejer.
Din ægtefælle hæfter dog ikke for din virksomheds gæld, medmindre han eller hun er en del af din ledelse og har påtaget sig det ved sin underskrift, for eksempel over for banken.

Grundet den personlige hæftelse kan det være en fordel at drive virksomheden i et anparts- eller aktieselskab.

Det kan være en god ide at drive din virksomhed i selskabsform, hvis du har gammel gæld. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du selv ejer anparterne, kan dine kreditorer gøre udlæg i dem. Hvis du skylder 100.000 kr. eller mere til det offentlige, risikerer du, at din ansøgning om en bevillig eller en autorisation bliver afvist.

Skat

Skattemæssigt behøver der ikke længere være forskel på, om du har en enkeltmandsvirksomhed eller et anpartsselskab/aktieselskab.

Det overskud du ikke hæver som løn, kan i begge tilfælde beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 22 % efter virksomhedsskatteordningen. Som ledelse har du også mulighed for, i stedet for virksomhedsordningen, at anvende en kapitalafkastordning, som er kendetegnet ved at give fuldt rentefradrag i indkomsten. Få din revisor til at regne på den bedste løsning for dig.

Fradrag for tab

Bliver din virksomhed ved med at køre med underskud, og ender du derfor med at lukke din virksomhed – dog uden at gå konkurs, så kan du fratrække underskuddet i din eller din ægtefælles indkomst i de følgende år.

Det kan du ikke, hvis du driver din virksomhed i selskabsform. Lukker dit selskab ved en konkurs, vil du som ledelse ofte alligevel have en stor gæld til banken som følge af en personlig kaution for selskabets kassekredit. Den får du ikke fradrag for.

Vælger du som ledelse at lukke aktiviteten i selskabet – uden at lukke selskabet – kan du bevare underskuddet i selskabet og fratrække det i fremtidige overskud, hvis du lægger en ny aktivitet ind i selskabet, der giver overskud.