Skal din virksomhed være særeje?

For ægtefæller gælder det, at alt, du ejer, skal indgå i delingen ved en evt. skilsmisse. Det gælder også en virksomhed, som du ejer alene, og som du måske har opbygget både før og efter, du blev gift. Hvis du ikke vil dele virksomheden i tilfælde af skilsmisse, skal du sørge for en særejeægtepagt.

Det kommer nogle gange som en overraskelse for en ægtefælle, at reglerne er sådan. Det kan have alvorlige følger for økonomien, at virksomhedsformuen skal deles med den anden ægtefælle. Af og til er der så store værdier bundet i virksomheden, at det er svært at finde kontante midler at betale ægtefællen med.

Derfor kan det blive nødvendigt at optage større lån for at betale ægtefællen, og det kan være en trussel mod virksomhedsejerens private økonomi.

Aftale om særejeægtepagt

Løsningen er at indgå en aftale – helst før ægteskabet eller i hvert under ægteskabet, mens ægteskabet går godt – om at virksomheden ikke skal indgå i formuefællesskabet ved en evt. skilsmisse. Aftalen er en ægtepagt, der skal tinglyses for at være gyldig.

Aftalen kan vedrøre både virksomheder, der drives i selskabsform – evt. i holdingkonstruktion – og personligt ejede virksomheder. Det er imidlertid vigtigt at være meget opmærksom på at gennemtænke formuleringen af ægtepagten nøje, så der tages højde for den udvikling, som virksomheden kan forventes at gennemgå i fremtiden.

Der stilles store krav til specifikation og nøjagtighed for at særejebestemmelsen er gyldig og kan tinglyses. Derudover er der behov for, at du som virksomhedsejer får rådgivning om dine muligheder efter tinglysningen – fx hvordan du kan stifte nye selskaber og stadig være sikker på, at de er omfattet af særejet.

Hvis I er flere ejere af en virksomhed, er en særejeægtepagt også en beskyttelse af de andre ejere, fordi de så kan være sikre på, at en skilsmisse ikke bliver ødelæggende for en af medejernes økonomi og medføre at en del af virksomheden skal sælges.

Måske vil den anden ægtefælle være betænkelig ved at indgå en ægtepagt, fordi der forventes at blive opsparet en del i ægtefællens virksomhed, eller fordi den anden ægtefælle ikke på samme måde får mulighed for at opspare særeje i sit eget navn. Der er imidlertid mulighed for fx at udforme ægtepagten så, at en nærmere bestemt sum af virksomhedens værdi skal indgå i delingen, mens resten skal være særeje. På den måde sikrer man, at der tilgår den anden ægtefælle en sum, men der er dog sat en øvre grænse for hvor stort et boslodskrav ægtefællen har mod dig.

Hvis du ønsker rådgivning om særeje, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.