Arveloven opererer med 3 såkaldte arveklasser.
Første arveklasse
I den første arveklasse befinder dine livsarvinger sig, dvs. i første omgang dine børn. Er et af dine børn afgået ved døden, træder det pågældendes børn i stedet (altså dine børnebørn). Efterlader du dig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen og børnene halvdelen. Efterlader du dig alene ægtefælle, arver ægtefællen alt.
Anden arveklasse
Findes der ikke arvinger i første arveklasse, og er du ikke gift, går man i arvelovens system videre til anden arveklasse
I anden arveklasse er dine forældre. Er en af dine forældre (eller begge) afgået ved døden, træder disses livsarvinger i stedet, dvs. dine søskende. Er en eller flere af dine søskende afgået ved døden, træder deres livsarvinger i stedet, dvs. dine niecer og nevøer etc.
Tredje arveklasse
Findes der heller ingen arvinger i anden arveklasse, går man videre til tredje arveklasse. I tredje arveklasse er dine bedsteforældre arveberettigede, og i tilfælde af deres død træder deres børn i stedet, altså dine far- og morbrødre og fastre og mostre. Og herefter stopper arverækken, hvilket er vigtig at være opmærksom på.
Vigtigt med testamente
Er din nærmeste slægtning således din fætter eller kusine, skal der oprettes et testamente, hvis ikke beløbet skal tilfalde statskassen.
I helt særlige tilfælde er der dog i arveloven mulighed for, at staten kan afstå fra arven til fordel for en nærmere række angivne personer i arvelovens § 95. Der skal imidlertid noget helt særligt til.
Som eksempel herpå er Østre Landsrets afgørelse fra 26. marts 2012:
I den pågældende sag afgik A ved døden i 2009. A efterlod sig ikke arvinger, hverken efter loven eller efter testamente. Boets formue var på ca. 6 mio. kr. Et antal fjernere slægtninge anmodede justitsministeriet om at afstå arven til fordel for disse.
Landsretten fandt det imidlertid ikke i denne sag godtgjort, at A mundtligt skulle have fremsat sådanne tilkendegivelser eller udtalelser, at der skulle foreligge et mundtligt testamente om A’s sidste vilje, ligesom landsretten ikke med tilstrækkelig sikkerhed fandt det godtgjort, at de pågældende slægtninges forhold til A havde været så nært, at der var grundlag for at lade Justitsministeriet afstå arven til dem. Formuen på de 6 mio. kr. tilfaldt derfor statskassen.
Har du hverken ægtefælle eller slægtninge som nævnt i ovennævnte tre arveklasser, og ønsker du ikke staten skal arve dig, bør du altså oprette et testamente. Det samme gælder naturligvis også, såfremt du ikke ønsker, at arven skal fordeles efter arvelovens regler.