Samvær

Hvis man ikke er bopælsforælder, betegnes man som samværsforælder.

Som samværsforælder kan du have samvær med dit barn i op til 7 dage over en 14 dages periode.

Hvis I netop er flyttet hver til sit, eller du ikke tidligere har haft samvær, kan I som forældre enten aftale, hvordan samværet skal være, eller bede Familieretshuset om at fastsætte samværet.

Udgangspunktet er, at alle børn har ret til samvær med begge deres forældre, og der vil derfor som udgangspunkt altid blive fastsat samvær i et eller andet omfang.

Der kan dog være særlige situationer, hvor Familieretshuset eller Familieretten vurderer, at det vil være bedst for barnet, hvis der ikke er samvær. Her kan der været tale om situationer, hvor det, f.eks. på grund af samværsforælderens forhold, ikke vurderes at være forsvarligt for barnet at være på samvær, eller hvis barnet ikke selv ønsker det. Nogle gange har forældre også så højt et konfliktniveau, at det går ud over barnets trivsel og påvirker barnet i en grad, så man er nødt til at skærme barnet mod forældrenes vedvarende konflikter.

Der kan også være situationer, hvor det flere gange har været forsøgt at aftale et samvær, men hvor samværsforælderen ikke dukker op/overholder de aftaler, der er indgået. I sådanne tilfælde vil man ofte opleve, at børnene føler sig svigtede, og derfor vælger man at ophæve samværet helt, for at undgå at børnene fortsat skal opleve disse svigt. 

Der kan også været tale om børn, der har særlige vanskeligheder, og som i perioder af deres liv ikke kan rumme samværet eller skiftet mellem forældrene.

Både som bopælsforælder og som samværsforælder kan man få brug for at kende sine muligheder, hvis samværsaftalen giver konflikter, eller der er problemer med barnets trivsel i samværet. I sådanne tilfælde er det en god idé at kontakte en advokat og få noget rådgivning eller sparring om, hvordan situationen bedst gribes an.

En samværsaftale vil altid tage udgangspunkt i barnets behov. Både som samværs- og bopælsforælder er det en god idé at sætte sig ind i følgende områder, når I skal indgå en samværsaftale:

• Rettigheder som samværsforælder
• Aftaler om samvær
• Fastsættelse af samvær
• Kontaktbevarende samvær
• Ændring af samvær
• Overvåget samvær
• Kommunen kan også søge samvær ændret

Rettigheder som samværsforælder

Som samværsforælder har du ret til at bestemme over den tid, hvor du har barnet på samvær, og du har også ret til at rejse på ferie til udlandet med dit barn, medmindre Familieretshuset eller Familieretten har begrænset dette.

Du har ret til at få barnets pas udleveret af bopælsforælderen, så du kan tage på ferie.

Bopælsforælderen må i princippet ikke blande sig i, hvad du foretager dig sammen med barnet, hvad I spiser osv. under samværene, medmindre det ikke er godt for barnet.

Har I fælles forældremyndighed, har du som samværsforælder ret til at deltage i skolesamtaler, forældremøder og arrangementer på skolen. Du har også ret til at være på Aula, det tidligere forældreintra.

Hvis du ikke har del i forældremyndigheden, har du også ret til at få orientering om dit barn fra skolen, daginstitutionen, sygehuset, barnets læge mv.

Samværsaftaler

Hvis I kan blive enige om, hvordan samværet skal være, kan I med fordel selv lave en samværsaftale.

En frivillig samværsaftale vil i langt højere grad kunne gøres fleksibel og tilpasses netop jeres og jeres barns behov.

Når man laver frivillige samværsaftaler, er det vigtigt, at man forsøger at tage højde for barnets tid hos hver af forældrene i forbindelse med alle ferier og helligdage. Man bør også tage højde for transport, erstatningssamvær, bortfald af det løbende samvær i ferieperiode mv. Selv om man er enige, når man indgår samværsaftalen, bør man dog altid sikre sig, at aftalen kan gennemtvinges ved hjælp af Familieretten. Det er her et krav, at det står direkte i samværsaftalen, at den skal kunne virke som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Det kan være en god idé at kontakte en advokat for at få udarbejdet samværsaftalen, så man er sikker på, at der er taget højde for alle de nødvendige juridiske og praktiske forhold ved aftalen.Få hjælp til at lave en samværsaftale

Fastsættelse af samvær ved uenighed

Kan I ikke blive enige om omfanget af samværet, vil man kunne ansøge Familieretshuset om at få samværet fastsat. Ansøgning om samvær skal indsendes via Familieretshusets hjemmeside familieretshuset.dk. Alle ansøgninger bliver ved modtagelsen screenet i Familieretshuset, og man vil derfor skulle oplyse nærmere om en lang række forhold, så Familieretshuset fra sagens begyndelse får så bredt et kendskab til familiens forhold som muligt.

Alle sager om samvær begynder i Familieretshuset, og hvis der er tale om særlige forhold som f.eks. vold, alkoholmisbrug, meget højt konfliktniveau, særlige behov hos barnet eller samværsforælderen, vil sagen som udgangspunkt skulle afgøres af Familieretten, når Familieretshuset har afdækket problemerne i sagen.

Under sagens behandling i Familieretshuset vil I blive indkaldt til et møde. Jeres barn vil også under sagens behandling kunne få tilbudt en kontaktperson og en bisidder i Familieretshusets Børneenhed, hvis der er brug for det.

På mødet vil forholdene omkring samværet blive drøftet, og Familieretshuset vil forsøge at hjælpe jer med at blive enige om en samværsaftale, eller de vil sætte en udredning af sagen i gang, hvis der er forhold, der skal undersøges nærmere. I har pligt til at deltage i de møder, Familieretshuset eller Familieretten indkalder jer til. Bliver I ikke enige om samværet på mødet, vil I kunne få tilbudt børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller et samarbejdskursus for forældre.

Hvis der er tale om en kompleks eller meget konfliktfyldt sag, vil mødet i Familieretshuset være et tværfagligt møde, hvor der som udgangspunkt både deltager en jurist og en børnesagkyndig i mødet.

Kan I fortsat ikke blive enige om en samværsaftale, kan Familieretshuset træffe afgørelse om samværet, hvis der er tale om enkle sager. Hvis der er tale om mere komplekse sager, hvor en afgørelse vil kunne få indgribende betydning for barnet, skal sagen oversendes til Familieretten og afgøres af en dommer dér. Er en sag om samvær under behandling, er der mulighed for, at Familieretshuset eller Familieretten efter ansøgning kan træffe en midlertidig afgørelse om samværet under sagens behandling.

Samværets omfang fastsættes altid ud fra en konkret vurdering af barnets behov. Familieretshuset og Familieretten vil i forbindelse med fastsættelse af samvær derfor altid skulle sikre sig, at barnets perspektiv bliver oplyst. Dette kan ske ved, at barnet bliver indkaldt til en børnesamtale, eller/og der indhentes udtalelser fra skole, SFO eller anden institution for at få afklaret, hvordan barnet trives, og hvordan barnets forhold til forældrene er. Inddragelsen af barnet i form af en egentlig børnesamtale afhænger af det enkelte barns modenhed, men de fleste 6-7-årige vil formentlig være i stand til at gennemføre en børnesamtale. Børnesamtalen vil næsten altid foregå i Familieretshuset, men Familieretten kan også vælge at indkalde barnet til en samtale, hvis Familieretten vurderer, det er nødvendigt.

Der er ikke i loven fastsat noget standard- eller minimumssamvær, bortset fra det såkaldte kontaktbevarende samvær.

Omfanget af samvær med et barn kan derfor variere fra alt mellem en ½ times varighed til en 7-7 ordning (7 dage hos hver forælder) afhængigt af barnets alder, barnets ønsker, afstanden mellem forældrenes bopæle mv.

Der er mulighed for at klage over Familieretshusets samværsafgørelse til Familieretten. Der er også mulighed for at klage over de afgørelser, som Familieretten træffer, til landsretten.

Kontaktbevarende samvær

Ifølge forældreansvarsloven kan der fastsættes midlertidigt kontaktbevarende samvær, der gælder indtil Familieretshuset eller Familieretten kan træffe en endelig afgørelse om samværet. Midlertidigt kontaktbevarende samvær bruges, hvis der hurtigt skal træffes en afgørelse i en sag, hvor den ene forælder nægtes samvær med barnet, typisk hvor samlivet enten lige er ophævet, eller hvor forældrene indtil for nyligt selv har aftalt samværet.

En afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær skal træffes hurtigst muligt og inden 3 uger efter, at samværsforælderen har rettet henvendelse til Familieretshuset.

Det er dog en forudsætning for at anvende reglen om kontaktbevarende samvær, at samværsforælderen har søgt om fastsættelse af samvær.

Midlertidigt kontaktbevarende samvær fastsættes som et standardiseret minimumssamvær. Familieretshuset eller Familieretten har ikke mulighed for at beslutte omfanget af det kontaktbevarende samvær konkret, men skal følge det, der står i forældreansvarsloven.

Det kontaktbevarende samvær fastsættes i forhold til barnets alder:

• For børn under 1 år: samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse
• Hvis barnet er mellem 1 og 3 år: Der er samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18
• Hvis barnet er mellem 4 og 6 år: Der er samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17
• Hvis barnet er 7 år eller ældre: Der er samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17

Midlertidigt kontaktbevarende samvær

Hvordan kontakten mellem en forælder og et barn kan sikres ved opbrud i familien.

• Midlertidigt kontaktbevarende samvær
• Erstatningssamvær
• Regulering af bopælsforælderens ferie
• Mødepligt til møder i Familieretshuset

Formålet med at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær er at sikre, at barnet fortsat har kontakt til begge forældre i forbindelse med, at en forælder har anmodet Familieretshuset om fastsættelse af samvær. Det er således Familieretshuset, man skal anmode om fastsættelse af et midlertidigt kontaktbevarende samvær. Ved et midlertidigt kontaktbevarende samvær sikrer man, at der ikke sker et brud i kontakten mellem den ansøgende forælder og barnet, mens sagen bliver behandlet i Familieretshuset, hvilket ellers kunne få store konsekvenser for tilknytningen fremadrettet.

Standardiseret minimumssamvær

Såfremt Familieretshuset træffer afgørelse om, at der skal fastsættes et midlertidigt kontaktbevarende samvær, fastsættes dette som et standardiseret minimumssamvær ud fra barnets alder:

• Barnet er ikke fyldt 1 år: Der er samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.
• Barnet er 1-3 år: Der er samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18.
• Barnet er 4-6 år: Der er samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17.
• Barnet er fyldt 7 år: Der er samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17.

En afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær skal træffes inden 3 uger. En sådan afgørelse kan imidlertid kun træffes, hvis samværsforælderen søger om fastsættelse af samvær i tilknytning til, at kontakten er blevet afbrudt. Det er altså afgørende, at du og din advokat søger om samvær straks du og barnets forælder går fra hinanden, og du ikke kan få en aftale om samvær på plads med det samme.

I forbindelse med en endelig afgørelse om fastsættelse af det fremadrettede samvær vil Familieretshuset ikke være bundet af ovenstående minimumsamvær. Det midlertidige kontaktbevarende samvær gælder, indtil der er truffet afgørelse om samværet fremadrettet, eller indtil forældrene selv har indgået aftale om samvær.

Ændring af samvær

Der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt at lave ændringer i det aftalte eller fastsatte samvær. Det bedste er selvfølgelig, hvis I selv kan aftale sådanne ændringer og samarbejde med hinanden.

Men der kan opstå situationer, hvor barnet ikke trives med det nuværende samvær, eller hvor den ene af forældrene ønsker den hidtidige samværsaftale ændret, og den anden forælder ikke er enig. Et ønske om ændring af samværet kan f.eks. være begrundet i en forælders ændrede arbejdstider, flytning eller ønsket om mere tid med barnet – og det kan også være fordi, barnet selv giver udtryk for, at samværet enten er for langt eller for kort. Der kan ofte være behov for ændringer i samværsaftalen i takt med, at barnet bliver ældre og også skal have tid til egne fritidsinteresser, venner mv.

Der stilles som udgangspunkt krav om, at der skal være tale om ”væsentligt forandrede forhold”, før Familieretshuset eller Familieretten vil ændre et aftalt eller fastsat samvær, hvis ændring i samværsaftalen ikke er begrundet i barnets egne ønsker og forhold.

Overvåget samvær

I visse særlige tilfælde kan Familieretshuset eller Familieretten træffe bestemmelse om, at samværet skal være overvåget. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er mistanke om misbrugsproblemer hos den forælder, der skal have samvær, eller i tilfælde hvor man frygter, at den pågældende forælder vil bortføre barnet.

Overvåget samvær bliver også anvendt, hvis den ene forælder mener, at samværsforælderen ikke er sammen med barnet på en forsvarlig måde eller barnet ikke kender den ene forælder særligt godt.

Her bruges de overvågede samvær til at vurdere, hvordan kontakten er mellem forælder og barn, og om der er grundlag for at fastsætte almindeligt samvær. Ofte vil der være 3-6 overvågede samvær, hvor der er en børnesagkyndig, der overvåger samværet og derefter udarbejder en rapport eller et referat fra samværene. Dette materiale kan Familieretshuset eller Familieretten anvende til at træffe deres afgørelse ud fra.

I nogle situationer vil overvågningen kunne ske ved et familiemedlem, men i de fleste tilfælde vil samværet blive overvåget af en professionel part, oftest en børnesagkyndig i Familieretshuset.

Kommunen kan også søge samvær ændret

I visse helt særlige tilfælde kan en kommune på eget initiativ søge Familieretshuset om at ændre på en samværsordning, barnets bopæl eller forældremyndigheden, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at forhindre, at barnet ellers må anbringes uden for hjemmet uden samtykke fra forældrene.

Kommunens initiativret har til formål at forebygge mistrivsel samt hjælpe og beskytte et barn, hvis trivsel er så truet, at en anbringelse af barnet uden samtykke er nært forestående, og hvor spørgsmålet om barnets samvær, bopæl eller forældremyndigheden over barnet har betydning for at kunne afhjælpe, at barnet ellers skal anbringes uden for hjemmet.

Der er tale om nogle helt særlige – og få sager – og Familieretshuset skal i sådanne sager beskikke en advokat for forældrene.