Skilsmisser topper efter ferien

Man skulle ikke umiddelbart tro det, men skilsmisse har højsæson som vinterstøvler og softice. Det er nemlig lige efter jul og efter sommerferien, at flest mennesker træffer den tunge beslutning om at gå fra hinanden.

Om det er fordi man bruger meget tid sammen i ferierne, eller det er begivenheder, man godt lige vil ”have med” ved jeg ikke, men vi kan se, at der er flere henvendelser om skilsmisser efter de to højtider. Går I med overvejelser om skilsmisse, er det vigtigt, at danne sig et overblik over, hvad man skal være opmærksom på.

Børn

Hvis der er børn involveret, er det vigtigt at få styr på de tre hovedspørgsmål:

Forældremyndighed vedrører i virkeligheden kun meget få spørgsmål som skolevalg, pas, religion mv. Det er derfor bopæl og samvær, der oftest fylder, når man ikke længere deler forælderrollen i dagligdagen. Børnene skal se begge forældre. Familieretten beslutter, hvor barnet skal bo ligesom, det er Familieretten eller i nogle sager Familieretshuset, der beslutter hvordan samværet skal være, hvis man ikke kan enes herom. Der er også mulighed for konfliktmægling og samarbejdsmøder i Familieretshuset, og en del Ret&Råd advokater er også uddannet mediatorer og vil kunne hjælpe med at finde langvarige løsninger. Al erfaring viser, at løsninger parterne selv finder frem til, evt. med hjælpe fra en mediator, er meget mere holdbare, end løsninger der ”presses ned over hovedet” af en domstol. Undersøgelser viser desuden også, at børn af forældre, der ikke er i konflikt, klarer sig langt bedre senere i livet, end børn af forældre, der er i konflikt.

Formuefællesskab betyder, man hver især skal tælle sammen, hvad man ejer. Er formuen samlet set positiv, deler man med hinanden, mens samlede negative formuer ikke deles, men bibeholdes af den der har den samlede gæld.

Økonomi – bodeling

Den økonomiske deling kaldes bodeling.

Udgangspunktet er, at vi har formuefællesskab i Danmark. Det har man, hvis man ikke har oprette ægtepagt om særeje.

Formuefællesskab betyder, man hver især skal tælle sammen, hvad man ejer. Er formuen samlet set positiv, deler man med hinanden, mens samlede negative formuer ikke deles, men bibeholdes af den der han den samlede gæld.

Det kan være svært at finde værdien på de enkelte aktiver. Huse og biler kan forholdsvis nemt vurderes, hvorimod virksomheder kan være meget svære at værdi-ansætte. Der kan også være skattemæssige spørgsmål, der skal tages stilling til i delingsforløbet.

Hvis en af jer overtager huset, skal I huske at få det nye ejerforhold tinglyst, ligesom den sælgende part skal sørge for at blive frigjort fra hæftelsen på gælden i huset.

Hæfter I begge to for gældsposter, skal I ikke regne med, at kreditor vil dele opdele gælden. Når I begge hæfter, så hæfter I hver for sig med det fulde beløb, og den mulighed vil kreditor næppe lade gå fra sig. Det vil altså være en god idé, hvis så meget som muligt af den fælles gæld kan indfries, så man ikke fremover risikerer at skulle betale for hinanden.

Pensioner deles som udgangspunkt ikke, men der kan være situationer, hvor der alligevel skal gives en kompensation fra den ”pensionsrigeste” til den ”pensionsfattigste”. Og der kan være pension ud over det sædvanlige, der skal ligedeles helt mellem parterne.

Din lokale Ret&Råd advokat vil kunne hjælpe dig videre med at få styr på bodelingen.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.