Forældremyndighed

Reglerne om forældremyndighed findes i forældreansvarsloven, som du kan finde på Retsinformation.

Hvem har forældremyndigheden?

Hvis forældre er gift med hinanden, har de fælles forældremyndighed. Ugifte forældre har også fælles forældremyndighed, hvis de har underskrevet en ansvars- og omsorgserklæring eller en aftale om fælles forældremyndighed. Den fælles forældremyndighed fortsætter, selvom forældrene senere bliver separeret, skilt eller flytter fra hinanden.

Hvad indebærer forældremyndighed?

Begrebet forældremyndighed er beskrevet i forældreansvarslovens § 2, hvor det fremgår, at ”forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov”.

Har I fælles forældremyndighed (uanset om I bor sammen eller ej) kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold derfor enighed mellem jer.

Hvis den ene af jer har forældremyndigheden alene, kan den pågældende træffe disse afgørelser uden at skulle inddrage den anden forælder. 

På Familieretshusets hjemmeside familieretshuset.dk kan du se en oversigt over, hvad I skal være enige om, når I har fælles forældremyndighed. Du kan også se, hvilke beslutninger bopælsforælderen selv kan træffe, f.eks. valg af daginstitution.

Har I fælles forældremyndighed, har begge forældre ret til at deltage i skolesamtaler, forældremøder og arrangementer på skolen. Begge forældre har også ret til at være på Aula.

Hvis du ikke har del i forældremyndigheden, har du ret til at få orientering om dit barn fra skolen, daginstitutionen, sygehuset, barnets læge mv.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om et af de forhold, som ifølge reglerne skal aftales mellem forældrene i enighed, er der som udgangspunkt ikke andre muligheder end at ophæve den fælles forældremyndighed. Der skal dog meget til, før Familieretten beslutter, at der er grund til at ophæve den fælles forældremyndighed.

Nogle tror fejlagtigt, at fælles forældremyndighed også har en direkte betydning for omfanget af samvær – ja, at den fælles forældremyndighed er en garanti for, at man har ret til f.eks. at have samvær med barnet 7 ud af 14 dage, en såkaldt deleordning. Det er ikke korrekt. Der er ikke nogen sammenhæng mellem forældremyndighed og omfanget af samvær på den måde. Man har også ret til samvær, selvom man slet ikke har del i forældremyndigheden.

Fra 1. januar 2022 vil forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt skulle dele den offentlige børne- og ungeydelse.

Hvad sker der med forældremyndigheden ved skilsmisse eller separation?

Den fælles forældremyndighed fortsætter, selvom forældre senere bliver separeret, skilt eller flytter fra hinanden.

Men hvis en af jer på et tidspunkt – efter at I er flyttet fra hinanden – ikke mener, at den fælles forældremyndighed kan fortsætte, kan man kontakte Familieretshuset. Familieretshuset vil så indkalde jer til et møde og forsøge at hjælpe jer med at blive enige. I Familieretshuset vil I også kunne få tilbud om børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller samarbejdskurser for forældre. Jeres barn vil også under sagens behandling
kunne få tilbudt en kontaktperson i Familieretshusets Børneenhed, hvis der er brug for det.

Hvis det ikke lykkes at hjælpe jer til enighed om forældremyndigheden, vil sagen blive sendt til Familieretten, som så skal afgøre sagen. Familieretten afgør under en retssag, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte eller ophøre. Der skal normalt meget til, før Familieretten beslutter, at der er grund til at ophæve den fælles forældremyndighed, da udgangspunktet ifølge forældreansvarsloven er, at forældre skal have fælles forældremyndighed over deres børn.

Det kan være en god idé at kontakte en advokat, hvis du overvejer at søge den fælles forældremyndighed ophævet, så du kan blive rådgivet om dine muligheder, og om hvordan en forældremyndighedssag bedst gribes an.

Ophævelse af fælles forældremyndighed ved væsentlige samarbejdsvanskeligheder

Det er ikke enhver uenighed, der kan føre til en ophævelse af den fælles forældremyndighed. Det fremgår af forældreansvarsloven, at Familieretten kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er grund til at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

Der skal være tale om vedvarende og alvorlige samarbejdsvanskeligheder, og der skal være tale om, at samarbejdsvanskelighederne og konfliktniveauet går ud over barnet, f.eks. ved at barnet ikke kan komme til lægebehandling, få udstedt pas eller I ikke er enige om valg af barnets religion og lignende forhold af større betydning. 

I en del sager er der tale om, at der ingen eller næsten ingen kommunikation er mellem forældrene, eller at kommunikationen er så dårlig, at det er skadeligt for barnet at overvære denne.

Af og til er det også nødvendigt at ophæve den fælles forældremyndighed, fordi den anden forælder har behandlet barnet dårligt eller svigtet det, så der er en generel utryghed hos barnet eller hos den ene forælder i forhold til den anden forælders del i forældremyndigheden. Der kan også være tale om, at den anden forælder slet ikke er kontaktbar og udviser manglende eller meget svingende interesse for barnet, og der derfor kan være grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.

Kommunen kan også søge forældremyndigheden ændret

I visse helt særlige tilfælde kan en kommune på eget initiativ søge Familieretshuset om at ændre på forældremyndigheden over et barn, eller ændre en samværsordning eller barnets bopæl, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at forhindre, at barnet ellers må anbringes uden for hjemmet uden samtykke fra forældrene.

Kommunens initiativret har til formål at forebygge mistrivsel samt hjælpe og beskytte et barn, hvis trivsel er så truet, at en anbringelse af barnet uden samtykke er nært forestående, og hvor spørgsmålet om barnets samvær, bopæl eller forældremyndighed har betydning for at kunne afhjælpe, at barnet ellers skal anbringes uden for hjemmet.

Der er tale om nogle helt særlige – og få sager – og Familieretshuset skal i sådanne sager beskikke en advokat for forældrene.

Forældremyndighed ved den ene forælders død

Hvis forældre har fælles forældremyndighed, og den ene forælder dør, vil den anden forælder som udgangspunkt fremover have den fulde forældremyndighed alene. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den længstlevende, kan en anden, f.eks. en stedforælder eller en bedsteforælder, i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den længstlevende af forældrene.

Hvis den ene forælder har forældremyndigheden alene og dør, er det også udgangspunktet, at den anden forælder får forældremyndigheden. Det gælder, medmindre hensynet til barnet taler imod det.

Der gælder helt særlige regler, hvis den længstlevende forælder har forvoldt den anden forælders død.

Få indflydelse med et børnetestamente

Hvis du som forælder ønsker at have indflydelse på, hvem der i givet fald skal tillægges forældremyndigheden over dit barn efter din død, bør du oprette et såkaldt børnetestamente. Dette vil særligt være relevant, hvis du ønsker, at den anden forælder ikke får forældremyndigheden.

I børnetestamentet kan du henstille til, at Familieretshuset og/eller Familieretten tillægger forældremyndigheden til en bestemt person eller til et par, som du har tillid til kan drage omsorg for dit barn. Du bør nærmere begrunde dit ønske, sådan at Familieretshuset og/eller Familieretten har det bedst mulige grundlag at træffe en afgørelse på. I børnetestamentet kan du også overveje at indsætte økonomiske bestemmelser.

Bemærk særligt, at børnetestamentets bestemmelser om forældremyndighed kun er vejledende for afgørelsen af  hvem der skal have forældremyndigheden fremover – om end børnetestamentet dog ofte bliver fulgt.