Artiklen giver eksempler på formuenedgang, der kan forekomme i afdødes formue forud for dødsfaldet, samt hvilke boafgiftsmæssige konsekvenser formuenedgangen har for dødsboet og dermed arvingerne.
Dispositionernes indvirkning på den arveretlige fordeling mellem arvingerne er ikke behandlet i artiklen.
Hvad undersøger Skattestyrelsen?
Ved skiftet af et dødsbo skal arvingerne indsende en åbningsstatus til Skattestyrelsen. Åbningsstatus er en oversigt over alle afdødes aktiver og passiver samt størrelsen af afdødes nettoformue på dødsdagen.
Skattestyrelsen sammenholder oversigten over formuen på dødsdagen med indberetninger fra banker m.v. fra tidligere år. Hvis den konstaterer en nedgang i formuen, som synes at være større end sædvanligt forbrug, anmoder skattestyrelsen arvingerne om en redegørelse for nedgangen i formuen.
Skattestyrelsen har på den baggrund anmodet om en redegørelse for nedgangen i afdødes formue i dødsåret og i tidligere år i et stort antal dødsboer.
Hvad skyldes formuenedgangen?
Formuenedgangen kan eksempelvis skyldes almindeligt forbrug, køb af værdifulde aktiver, nedbringelse af gæld eller at afdøde har givet gaver.
- Almindelig forbrug
- Køb af værdifulde aktiver
- Nedbringelse af gæld
- Gaver
Almindeligt forbrug
Hvis afdøde har brugt sin formue til at leve af, spillet Lotto eller rejst på ferie, så er der ingen skattemæssige konsekvenser som følge heraf – heller ikke hvis afdøde måtte have brugt en stor del af sin formue.
Køb af værdifulde aktiver
Hvis afdøde har brugt sin formue til at købe værdifulde aktiver, undersøger Skattestyrelsen, om disse aktiver er medtaget i boets åbningsstatus, så der bliver betalt boafgift af aktivet i dødsboet.
Nedbringelse af gæld
Hvis afdøde har haft gæld, som er blevet nedbragt med midler fra formuen, har det ingen boafgiftsmæssige konsekvenser. Det skyldes, at afdødes samlede formue er uændret, fordi gælden er blevet reduceret med det beløb, som aktiverne er blevet mindre med.
Gaver
Hvis afdøde har givet pengegaver, undersøger Skattestyrelsen, om gaverne har været afgifts- eller indkomst skattepligtige for modtageren, og om der er blevet betalt behørig gaveafgift eller skat. Hvis der ikke allerede er betalt gaveafgift, vil Skattestyrelsen sørger for at gavemodtageren betaler skat- eller gaveafgift af gaven.
Det er ikke alle gaver, som er afgiftspligtige. Der gælder følgende regler for betaling af gaveafgift og skat af gaver:
| Ægtefælle | ingen gaveafgift |
| Børn, stedbørn, adoptivbørn og deres afkom | for gaver over kr. 69.500 betales 15% gaveafgift |
| Forældre, stedforældre, adoptivforældre | for gaver over kr. 69.500 betales 15% gaveafgift |
| Svigerbørn | for gaver over kr. 24.300 betales 15% gaveafgift |
| Andre | indkomstskat af hele gavebeløbet |
Gaver til nærtstående er således afgiftspligtige, hvis værdien af gaven overstiger det afgiftsfrie gavebeløb, og gaver, som gives til personer, som ikke er nærtstående, er indkomstskattepligtige.
Sædvanlige gaver er ikke skattepligtige gaver. Gaver, som gives til fødselsdage, jul, konfirmation m.v. og som ikke står i misforhold til giverens øvrige formue, betragtes som sædvanlige gaver.
Ved vurderingen af om en gave er sædvanlig, indgår størrelsen af gaven i forhold til giverens øvrige formue. Også tidligere gavedispositioner foretaget af giveren indgår i vurderingen. Hvis afdøde har givet en konfirmationsgave på 10.000 kr., og også tidligere har givet konfirmationsgaver i den størrelse, så betragtes gaven som en sædvanlig gave.
Dødsgaver
Der gælder særlige regler for dødsgaver. En dødsgave er en gaver, der ”gives i giverens levende live, men som er bestemt til at skulle opfyldes efter giverens død”. Hvis afdøde har bestemt, at afdødes niece skal have afdødes Asger Jorn maleri, men først, når afdøde selv er død, er der tale om en dødsgave. Selvom gaveløftet er givet inden personen dør, og gaven er beregnet til at skulle gives til gavemodtageren efter dødstidspunktet, indgår aktivet efter reglerne i boets beholdning, således at der betales boafgift heraf.
Dødslejegaver
En anden typer gavedisposition er de såkaldt dødslejegaver, som defineres ved, at ”gaven gives kort før giverens død, men på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående, og giveren var klar over dette”. Det beror på en konkret vurdering af omstændighederne, om der er tale om en dødslejegave. Dødslejegaver indgår i boets aktivbeholdning ved beregning af boafgift, uanset at gavebeløbet ikke var en del af afdødes formue pr. dødsdagen. Der beregnes således boafgift af gavebeløbene i dødsboet.
Det giver ofte anledning til undren hos arvingerne, at en ellers ”afgiftsfri” pengegave kan blive afgiftspligtig ved gavegivers død, fordi den betragtes som en dødslejegave.
Boafgift
Arvingerne betaler boafgift af hele bobeholdningen – inklusiv de beløb, som bliver tillagt bobeholdningen, fordi der var tale om en dødsgave eller dødslejegave.
Rådgivning
Man bør altid søge rådgivning hos en advokat, når man ønsker at give gaver, så man har det fulde overblik over de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Dermed sikrer gavegiver, at der ikke opstå utilsigtede boafgifts- og skattemæssige konsekvenser af de påtænkte gavedispositioner.
Endvidere er det hensigtsmæssigt at oprette gavebreve, hvor giveren klart tilkendegiver gaveløftet samt tidspunktet for gaveløftet.
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for rådgivning, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.