Erhvervsejendomme – Hvornår skal du generationsskifte?

De nye vurderingsregler medfører, at når de nye ejendomsvurderinger kommer, skal generationsskifte af erhvervsejendomme skal ske til handelspris. Det kan ændre prisen markant!

Mange ejendomme har endnu ikke modtaget en ny ejendomsvurdering, som dog er lige på trapperne. Det er altså nu du bør overveje, om din erhvervsejendom skal generationsskiftes. Når de nye ejendomsvurderinger kommer, vil det ikke længere være muligt at gennemføre generationsskifte af erhvervsejendomme til +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering.

Cirkulære fra skattemyndighederne: Ny vurderingsregel omfatter ikke erhvervsejendomme

Skatteministeriet udsendte et nyt værdiansættelsescirkulære om værdiansættelse af ejendomme ved familieoverdragelser, som gælder for ejendomme vurderet efter de nye vurderingsregler. Ifølge cirkulæret er skattemyndighederne underlagt et styresignal om som udgangspunkt at acceptere den aftalte pris, hvis denne ligger inden for +/-20 % af den senest kendte offentlige ejendomsvurdering.

I henhold til de nye vurderingsregler fastsættes der ikke nogen ejendomsværdi for erhvervsejendomme – kun en grundværdi. Derfor kan den nye regel om +/- 20 % ikke anvendes på erhvervsejendomme.

Overvej generationsskifte nu

Endelig dato for ejendomsvurderinger på erhvervsejendomme, der ikke har fået en endnu, er endnu ikke meldt ud af Skatteministeriet.  Forventningen er, at de kommer i løbet af 2024 og 2025.

Henset til, at +/- 15 % reglen ikke længere kan anvendes ved generationsskifte af erhvervsejendomme, bør du overveje, om et generationsskifte skal ske nu.  

Når erhvervsejendommens nye vurdering kommer, skal generationsskifte af erhvervsejendommen ske til handelspris. Handelsprisen vil ofte være markant højere end den offentlige ejendomsvurdering, og det kan derfor være relevant at gennemføre et generationsskifte, mens +/- 15 % reglen fortsat kan anvendes.

Ændret kategorisering af erhvervsejendomme

Vær opmærksom på, at det i forbindelse med de nye vurderingsregler arbejdes med en ændret kategorisering af erhvervsejendomme, blandt andet lagerejendomme, fabrikker, forretninger, andelsboligejendomme, beboelsesejendomme med mindst 4 lejligheder og ubebyggede grunde er som udgangspunkt kategoriseret som erhvervsejendomme.

Kontakt Ret&Råd hvis du ønsker at høre nærmere.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.