Ejerregistrering ved Erhvervsstyrelsen

To personer i formelt tøj sidder ved et bord og taler med en tredje person, der ses bagfra. En bærbar computer står på bordet i forgrunden.

Siden 2017 har virksomheder haft en forpligtelse til både at registrere oplysninger omkring deres legale- og reelle ejere ved Erhvervsstyrelsen.

Definition af legale og reelle ejere

Med legale ejere menes virksomheder eller fysiske personer, som råder over mere end 5 % af selskabets kapital eller stemmeret, mens der med reelle ejere menes fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.

I praksis regner man med, at såfremt man ejer eller kontrollerer mere end 25 % af virksomheden, så betegnes man som en reel ejer, og skal registreres som en sådan hos Erhvervsstyrelsen.

Det er i ovennævnte sammenhæng vigtigt at bemærke, at man sagtens kan være betegnet som en reel ejer, selvom man måske blot ejer 15 % af kapitalandelene eller stemmerettighederne, hvis man f.eks. har beføjelsen til at vælge bestyrelsen, har vetoret eller lignende.

Ikke sjældent har selskaber en konstruktion, hvor der er et holdingselskab, som således kan være selskabets legale ejer. Holdingselskabet kan dog ikke samtidig være en reel ejer af selskabet, idet denne kategori som netop anført kun kan varetages af fysiske personer. Holdingselskabets reelle ejer kan således godt betegnes som den reelle ejer til datterselskabet, hvilket derfor skal registreres.

Har virksomheden ingen reelle ejere, eller kan virksomheden ikke identificere sine reelle ejere, skal denne oplysning registreres. Virksomhedens ledelse skal i givet fald i stedet registreres som reelle ejere.

Selskaber og virksomheder, der skal registrere deres reelle ejere

De selskabs- og virksomhedstyper, der skal registrere deres reelle ejere, er:

Børsnoterede selskaber og enkeltmandsvirksomheder, selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er), medarbejderinvesteringsselskaber, personligt ejede mindre virksomheder (PMV’er) og filialer skal ikke registrere deres reelle ejer.

Sanktionen ved ikke at overholde registreringspligten kan være bødestraf.

På vores hjemmeside kan du læse mere om Erhvervsrådgivning, Holdingselskaber og Virksomhedsoprettelse. Du kan også downloade vores brochure Virksomhedsformer.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?"popup"

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder