Vi skal giftes

Måske vælger I at blive gift af romantiske årsager – eller fordi I vil markere at I er en familie. Men der er betydelig forskel på at leve sammen som ugifte og at leve sammen som ægtepar.

Ægteskabet er en anerkendt samlivsform, som har juridiske konsekvenser i mange sammenhænge. Når et par bliver gift, opstår der forpligtelser og rettigheder for ægtefællerne der vedvarer indtil ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Dermed adskiller ægteskabet sig fra det ”papirløse” samliv, som i meget høj grad er ulovreguleret.

De væsentligste konsekvenser af at indgå ægteskab er følgende:

  • Automatisk formuefællesskab
  • Arveret
  • Gensidig forsørgelsespligt

Automatisk formuefællesskab

Ægtefællerne får – medmindre de aftaler andet på korrekt vis – automatisk såkaldt formuefællesskab eller delingsformue (tidligere fælleseje). De to ord betyder det samme. Alt hvad hver ægtefælle ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, og alt hvad ægtefællen senere erhverver, indgår i formuefællesskabet. Der gælder kun ganske få undtagelser til denne regel.

Når ægteskabet ophører ved enten separation, skilsmisse  eller død vil det have stor betydning, at der er et såkaldt formuefællesskab.  På det tidspunkt opgøres det samlede fællesbo, og hver ægtefælle (eller den afdøde ægtefælles dødsbo ) udtager halvdelen af boet. 
Det er altså en fordel for den ægtefælle, der er mindst formuende.

Hvis man som ægtepar ikke ønsker, at der skal ske ligedeling af formuen ved skilsmisse og død bør man oprette en ægtepagt om særeje. Ved at oprette ægtepagt fravælger man reglerne om formuefællesskab helt eller delvist. 

Oprettelse af ægtepagt – klik her

Arveret

Når man er gift får man også arveret efter hinanden i modsætning til, hvis man lever sammen som ugifte.

Hvis afdøde ikke efterlader sig afkom, dvs. børn, børnebørn eller oldebørn osv udtager eller arver man hele boet.

Hvis afdøde efterlader sig afkom, bliver man som ægtefælle automatisk arving til halvdelen af arven efter afdøde.
I den situation, hvor en af ægtefællerne eller måske begge ægtefæller efterlader sig børn, kan det være fornuftigt at lave et testamente for at sikre den længstlevende bedst muligt.

Kun ægtefæller kan sidde i uskiftet bo . Det er ikke en mulighed for ugifte par. Hvis den længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo betyder det, at han eller hun slipper for at udbetale arv til børnene.

Gensidig forsørgelsespligt

Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt over for hinanden i modsætning til ugifte par. Man skal være opmærksom på, at den gensidige forsørgelsespligt kan have betydning også i forhold til modtagelse af offentlige ydelser.

Derudover kommer den gensidige forsørgelsespligt særligt til udtryk, når ægteskabet ophører. I forbindelse med ægteskabets ophør ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til om der skal betales ægtefællebidrag.

Artikler relateret til ægteskab

Et testamente bør indeholde mere end blot hvem der skal arve dig

Et testamente handler ikke bare om at skrive, hvem der skal arve dig. Det handler om, at en professionel stiller og rådgiver dig om de ”ekstra” spørgsmål.
Af Henriette Lyhne Advokat (L)

Sådan behandles børnesagerne i det nye Familieretlige system

Fra 1. april 2019 starter alle børnesager i Familieretshuset (tidligere statsforvaltningen) – nogle af sagerne bliver sendt videre til Familieretten, der er en særlig afdeling i byretten. Det drejer sig om de sager, hvor forældrene ikke kan blive enige eller hvor Familieretshuset ikke har kompetence til at afgøre sagen.
Af Annemette Larsen Advokat (L)

Pas på refleksionsperioden – ægteskabet og formuefællesskabet ophører kun, hvis skilsmissen gennemføres endeligt

Hvis I er enige om at blive skilt, kan I vælge, om I vil søge om skilsmisse direkte uden forudgående separation, eller om I først søger om separation. Formuefællesskabet mellem jer ophører den dag en af jer søger om enten skilsmisse eller separation.
Af Betina Boysen Advokat