Vi skal giftes

Måske vælger I at blive gift af romantiske årsager – eller fordi I vil markere at I er en familie. Men der er betydelig forskel på at leve sammen som ugifte og at leve sammen som ægtepar.

Ægteskabet er en anerkendt samlivsform, som har juridiske konsekvenser i mange sammenhænge. Når et par bliver gift, opstår der forpligtelser og rettigheder for ægtefællerne der vedvarer indtil ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Dermed adskiller ægteskabet sig fra det ”papirløse” samliv, som i meget høj grad er ulovreguleret.

De væsentligste konsekvenser af at indgå ægteskab er følgende:

  • Automatisk formuefællesskab
  • Arveret
  • Gensidig forsørgelsespligt

Automatisk formuefællesskab

Ægtefællerne får – medmindre de aftaler andet på korrekt vis – automatisk såkaldt formuefællesskab eller fælleseje . De to ord betyder det samme. Alt hvad hver ægtefælle ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, og alt hvad ægtefællen senere erhverver, indgår i formuefællesskabet. Der gælder kun ganske få undtagelser til denne regel.

Når ægteskabet ophører ved enten separation, skilsmisse  eller død vil det have stor betydning, at der er et såkaldt formuefællesskab.  På det tidspunkt opgøres det samlede fællesbo, og hver ægtefælle (eller den afdøde ægtefælles dødsbo ) udtager halvdelen af boet. 
Det er altså en fordel for den ægtefælle, der er mindst formuende.

Hvis man som ægtepar ikke ønsker, at der skal ske ligedeling af formuen ved skilsmisse og død bør man oprette en ægtepagt om særeje. Ved at oprette ægtepagt fravælger man reglerne om formuefællesskab helt eller delvist. 

Oprettelse af ægtepagt – klik her

Arveret

Når man er gift får man også arveret efter hinanden i modsætning til, hvis man lever sammen som ugifte.

Hvis afdøde ikke efterlader sig afkom, dvs. børn, børnebørn eller oldebørn osv udtager eller arver man hele boet.

Hvis afdøde efterlader sig afkom, bliver man som ægtefælle automatisk arving til halvdelen af arven efter afdøde.
I den situation, hvor en af ægtefællerne eller måske begge ægtefæller efterlader sig børn, kan det være fornuftigt at lave et testamente for at sikre den længstlevende bedst muligt.

Kun ægtefæller kan sidde i uskiftet bo . Det er ikke en mulighed for ugifte par. Hvis den længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo betyder det, at han eller hun slipper for at udbetale arv til børnene.

Gensidig forsørgelsespligt

Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt over for hinanden i modsætning til ugifte par. Man skal være opmærksom på, at den gensidige forsørgelsespligt kan have betydning også i forhold til modtagelse af offentlige ydelser.

Derudover kommer den gensidige forsørgelsespligt særligt til udtryk, når ægteskabet ophører. I forbindelse med ægteskabets ophør ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til om der skal betales ægtefællebidrag.

Artikler relateret til ægteskab

Ægtefællelovens betydning for generationsskifter

Ægtefælleloven, som trådte i kraft den 1. januar 2018, giver ægtefæller langt flere muligheder for at aftale præcis den løsning, de finder bedst - ikke kun vedrørende deres indbyrdes økonomiske forhold, men også i forhold til et generationsskifte.
Af Anne Øvlisen Advokat (L)

Kan mine kreditorer komme efter min mand, hvis jeg giver ham gaver?

Som udgangspunkt kan ægtefæller frit give hinanden gaver. Er gaven større end de såkaldte lejlighedsgaver, er det vigtigt at I opretter en gaveægtepagt for at sikre at eventuelle kreditorer ikke kan kræve udlæg i gaven.
Af Anne Øvlisen Advokat (L)

Ægtefælleloven 1 år efter ikrafttræden

Den 1. januar 2018 trådte den nye ægtefællelov i kraft. Advokat Susan Sørensen giver i sin artikel et overblik over de reviderede regler, og hvordan de har haft indflydelse på ægtefæller og deres formue.
Af Susan Sørensen Advokat