Vi skal giftes

Måske vælger I at blive gift af romantiske årsager – eller fordi I vil markere at I er en familie. Men der er betydelig forskel på at leve sammen som ugifte og at leve sammen som ægtepar.

Ægteskabet er en anerkendt samlivsform, som har juridiske konsekvenser i mange sammenhænge. Når et par bliver gift, opstår der forpligtelser og rettigheder for ægtefællerne der vedvarer indtil ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Dermed adskiller ægteskabet sig fra det ”papirløse” samliv, som i meget høj grad er ulovreguleret.

De væsentligste konsekvenser af at indgå ægteskab er følgende:

  • Automatisk formuefællesskab
  • Arveret
  • Gensidig forsørgelsespligt

Automatisk formuefællesskab

Ægtefællerne får – medmindre de aftaler andet på korrekt vis – automatisk såkaldt formuefællesskab eller fælleseje . De to ord betyder det samme. Alt hvad hver ægtefælle ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, og alt hvad ægtefællen senere erhverver, indgår i formuefællesskabet. Der gælder kun ganske få undtagelser til denne regel.

Når ægteskabet ophører ved enten separation, skilsmisse  eller død vil det have stor betydning, at der er et såkaldt formuefællesskab.  På det tidspunkt opgøres det samlede fællesbo, og hver ægtefælle (eller den afdøde ægtefælles dødsbo ) udtager halvdelen af boet. 
Det er altså en fordel for den ægtefælle, der er mindst formuende.

Hvis man som ægtepar ikke ønsker, at der skal ske ligedeling af formuen ved skilsmisse og død bør man oprette en ægtepagt om særeje. Ved at oprette ægtepagt fravælger man reglerne om formuefællesskab helt eller delvist. 

Oprettelse af ægtepagt – klik her

Arveret

Når man er gift får man også arveret efter hinanden i modsætning til, hvis man lever sammen som ugifte.

Hvis afdøde ikke efterlader sig afkom, dvs. børn, børnebørn eller oldebørn osv udtager eller arver man hele boet.

Hvis afdøde efterlader sig afkom, bliver man som ægtefælle automatisk arving til halvdelen af arven efter afdøde.
I den situation, hvor en af ægtefællerne eller måske begge ægtefæller efterlader sig børn, kan det være fornuftigt at lave et testamente for at sikre den længstlevende bedst muligt.

Kun ægtefæller kan sidde i uskiftet bo . Det er ikke en mulighed for ugifte par. Hvis den længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo betyder det, at han eller hun slipper for at udbetale arv til børnene.

Gensidig forsørgelsespligt

Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt over for hinanden i modsætning til ugifte par. Man skal være opmærksom på, at den gensidige forsørgelsespligt kan have betydning også i forhold til modtagelse af offentlige ydelser.

Derudover kommer den gensidige forsørgelsespligt særligt til udtryk, når ægteskabet ophører. I forbindelse med ægteskabets ophør ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til om der skal betales ægtefællebidrag.

Blogs relateret til ægteskab

Konfirmationsbidrag

Når foråret kommer til Danmark, betyder det også, at tiden for de mange konfirmationer nærmer sig. En konfirmation skal for barnet/den unge være en glædelig begivenhed, og for de flestes vedkommende, afholdes der en fest eller et arrangement i forbindelse med, barnet træder ind i de voksnes rækker. Ved en konfirmation er der ligeledes en del udgifter, der skal afholdes, f.eks. til festen, tøj, blå mandag etc., og i og med forældre har en forsørgelsespligt over for deres barn, skal begge forældre være med til at afholde disse udgifter.
Af Cathrine Degenkolv Bøhne Advokatfuldmægtig

Sagsbehandlingen af børnesager ved Retterne i Nordsjælland

Retterne rundt om i landet har alle forskellige regler for, hvorledes de behandler børnesager om forældremyndighed og bopæl.
Af Anne Kjærhus Mortensen Advokat (L)

Tidsubegrænset bidragspligt i forbindelse med separation eller skilsmisse

For at blive separeret eller skilt ved bevilling skal parterne være enige om ægtefællebidrag, dvs. pligten og varigheden, samt spørgsmålet om, hvem der skal fortsætte et eventuelt lejemål af en lejelejlighed.
Af Anne Øvlisen Advokat (L)