Ægtefællebidrag

I forbindelse med en separation eller skilsmisse, skal ægtefællerne bl.a. tage stilling til, om der er en af ægtefællerne, som har bidragspligt over for den anden, og i så fald også ægtefællebidragets størrelse. Hvad er betingelserne for ægtefællebidrag?

Så længe man er gift, har man pligt til at forsørge hinanden, men denne forsørgelsespligt ophører i forbindelse med separation eller skilsmisse, og det er derfor nødvendigt at tage stilling til eller undersøge, om der skal betales ægtefællebidrag.

Såfremt man er enige om, at der skal betales ægtefællebidrag fra den ene ægtefælle til den anden, er det muligt selv at indgå aftale om ægtefællebidragets størrelse og længde.

Er man ikke enige om ægtefællebidragets størrelse, kan dette fastsættes af Familieretshuset eller Familieretten.

Kan man ikke blive enige om, hvor lang tid der skal betales ægtefællebidrag, kan dette afgøres af retten.

Hvad afgør størrelsen af ægtefællebidraget?

Ved fastsættelsen af ægtefællebidragets størrelse er udgangspunktet, såfremt begge parter har en almindelig indtægt, at dette vil udgøre en femtedel af forskellen på parternes indtægter.

Er forskellen mellem indtægterne meget lille, vil Familieretshuset ofte fastsætte bidraget til 0 kr. Ved vurderingen af ægtefællebidragets størrelse skal der også tages højde for, om den, der modtager ægtefællebidraget, udnytter sin erhvervsevne fuldt ud. Hvis en af ægtefællerne kun arbejder deltid, men reelt sagtens kunne arbejde fuld tid, vil dette have betydning for fastsættelsen af ægtefællebidraget størrelse.

Såfremt den, som skal modtage ægtefællebidrag, tjener mellem 300.000 og 340.000 kr., fastsættes ægtefællebidraget som udgangspunkt også til 0 kr., medmindre den ægtefælles, som skal betale bidraget, har en meget høj indtægt.

Man kan derfor bruge nedenstående tommelfingerregel ved vurderingen af, om der vil blive fastsat ægtefællebidrag:

Ægtefællebidragets størrelse fastsættes med udgangspunkt i, at den som modtager bidraget, inkl. ægtefællebidraget, højst har en indtægt på mellem 300.000 og 340.000 kr. I de situationer, hvor den, som skal modtage bidrag, slet ikke har nogen indtægt, fastsætter Familieretshuset en fiktiv indtægt på ca. kr. 130.000, idet dette ellers vil have store økonomiske konsekvenser for den, der skal betale bidrag.

For at et ægtefællebidrag ikke skal have en uoverskuelig økonomisk belastning for den part, som skal betale bidrag, er der fastsat en øverste grænse for bidragets størrelse. Den, som skal betale ægtefællebidrag og børnebidrag, skal maksimalt anvende 1/3 af sin bruttoindkomst til disse bidrag. Det betyder, at hvis ægtefællebidrag og børnebidrag overstiger 1/3 af ens bruttoindkomst, så bliver bidraget tilsvarende nedsat.

Derudover sætter Familieretshuset som udgangspunkt ikke ægtefællebidraget højere end, at den bidragspligtiges bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag og et evt. børnebidrag – er under 290.000 kr. årligt.

Hvor lang tid varer ægtefællebidraget?

Længden af den periode, hvori der skal betales ægtefællebidrag, kan enten aftales mellem parterne, eller fastsættes af Familieretshuset eller Familieretten. Såfremt ægtefællebidragets længde fastsættes af Familieretshuset eller Familieretten, foretages der en konkret vurdering af, hvorvidt der skal fastsættes et ægtefællebidrag eller ej. Udgangspunktet er dog, at jo kortere tid ægteskabet har varet, jo mindre er sandsynligheden for,  at der bliver fastsat et ægtefællebidrag. Derudover har det betydning, hvorvidt den ægtefælle, som søger ægtefællebidrag, har mulighed for at skaffe sig indtægt på anden vis, samt en konkret vurdering af hvordan parterne har indrettet sig under ægteskabet.

Ved fastsættelsen af bidragspligt vil perioden som udgangspunkt variere fra 1-10 år, dog således at der i enkelte tilfælde kan blive fastsat tidsubegrænset bidragspligt.

Står du i en situation, hvor du er i tvivl om, hvorvidt du er berettiget til ægtefællebidrag eller er forpligtet til at betale ægtefællebidrag, kan det være en rigtig god idé at kontakte en advokat for at få vejledning. Advokaten vil ud fra en konkret vurdering af dine forhold kunne give dig et fingerpeg om, hvorvidt du er berettiget/forpligtet til at få eller betale bidrag.

Kan man aftale et ægtefællebidrag?

Det er muligt at indgå en aftale om ægtefællebidragets længde og størrelse. Såfremt man laver en aftale om bidrag, kan denne dog som udgangspunkt ændres eller tilsidesættes af Familieretshuset eller Familieretten.

Familieretshuset kan således ændre ægtefællebidragets størrelse. Dette gælder begge veje, således at Familieretshuset kan ændre bidraget til et større eller mindre beløb, såfremt forholdene har ændret sig, siden aftalen blev indgået.

Familieretten kan ændre eller tilsidesætte en aftale om ægtefællebidrag, såfremt denne er urimelig. Der vil også her blive foretaget en konkret vurdering af forholdene, særligt forholdene i forbindelse med aftalens indgåelse.

Har du indgået en aftale om ægtefællebidrag, og føler du, at aftalen ikke er helt rimelig, vil det også her være en god idé at kontakte en advokat for at få råd og vejledning om, hvorvidt du har mulighed for at få aftalen ændret eller tilsidesat.

Hvordan kan en advokat hjælpe med ægtefællebidrag?

Uanset om du ønsker at få fastsat ægtefællebidrag frivilligt eller via Familieretshuset, vil det være en god ide at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat, inden du forpligter dig noget.

Din lokale Ret&Råd-advokat vil i starten hjælpe dig med at fastslå, om du er berettiget til at modtage ægtefællebidrag, eller forpligtet til at betale. Derudover kan din advokat hjælpe dig med at formulere den frivillige aftale, således at du er sikret bedst muligt. Din advokat vil også kunne bistå dig i en retssag eller i kommunikationen med Familieretshuset og give dig tryghed gennem din separation eller skilsmisse. Find din lokale Ret&Råd-advokat via vores kort eller ring til os på tlf. +45 70 20 70 70.

Har du et spørgsmål til vores advokater?

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Postnummer*
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Samtykke*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.