Advokathjælp i Århus i forbindelse med dødsbo

Hos Ret&Råd Århus C er vi specialister inden for dødsbobehandling.

Hos Ret&Råd Århus C er vi specialister inden for dødsbobehandling. Som din advokat kan vi rådgive dig om alle de juridiske forhold ved et dødsbo.

Når der sker et dødsfald opstår en række praktiske spørgsmål:

  • Hvordan skal boet behandles? Skal jeg f.eks. som ægtefælle sidde i uskiftet bo eller skal jeg skifte boet? Skal boet behandles som privat skifte eller bobestyrerbo etc.?
  • Hvornår kan boet udleveres fra skifteretten? og hvordan forholder man sig i den mellemliggende periode?
  • Hvad betyder det, at der indrykkes et proklama i Statstidende?
  • Kan jeg som arving komme til at hæfte for afdødes gæld?
  • Hvordan sikrer man sig et overblik over alle afdødes aktiver?
  • Hvem har førsteret til at udtage de enkelte ejendele og hvad gør man, hvis man ikke kan blive enige om fordelingen?
  • Hvad skal der betales i boafgift (tidligere kaldet arveafgift)?
  • Er boet skattepligtigt og hvad indebærer det i så fald?
  • Hvor lang tid tager en bobehandling?
  • Hvad koster det at få hjælp af en advokat til en dødsbobehandlingen?
  • Hvem får udbetalingen fra forsikringer og pensioner, og hvordan sikrer man sig kendskab til alle afdødes ordninger?

Få hjælp til overblik og bobehandling

Hos Ret&Råd Århus C kan vi hjælpe dig hvad enten du blot har brug for et overblik eller du har brug for hjælp til den fulde bobehandling. Vi har stor erfaring og ekspertise inden for dødsbobehandling i Århus. Vi kan fx:

  • Rådgive om skatter og afgifter
  • Udarbejde og fortolke testamente
  • Håndtere arveudlæg ved fast ejendom 
  • Indbetale skat, boafgift og gæld til kreditorer
  • Indsende boopgørelse og åbningsstatus til skifteretten
  • Udfærdige juridiske dokumenter ved overdragelse af fast ejendom 

Vores priser

Ønsker du at høre nærmere om vores takster for behandling af dødsbo? Du er altid velkommen til at kontakte os for et prisoverslag på din sag. Så vurderer vi dødsboets størrelse og giver et begrundet overslag ud fra størrelsen på dødsboet, skatteforhold m.v. 

Advokat til dødsbo og arveret

Vi behandler årligt et større antal dødsboer såvel i Århus som i den øvrige del af landet. Som advokat med speciale i bobehandling kan vi hjælpe dig med alle de juridiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med et dødsfald. 

Vi er medlem af Danske Arveretsadvokater. Advokat Anne Kjærhus Mortensen sidder i bestyrelsen herfor og underviser også som ekstern lektor i dødsboskifteret på Århus Universitet, ligesom hun underviser advokater, dommere og revisorer på området. Derudover er Anne Kjærhus Mortensen autoriseret bobestyrer ved Retten i Århus.  

Kontakt os uforpligtende 

Har du spørgsmål af nogen art så ring til os på tlf. +45 89 15 25 00 eller send en mail til aarhusc@ret-raad.dk for en uforpligtende drøftelse.