Seniorpension er en mulighed for personer tæt på pensionsalderen, som har en nedsat arbejdsevne i forhold til deres seneste job. Det er en betingelse for tilkendelse af seniorpension at:
- Personen har højst 6 år til folkepensionsalderen.
- Personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse.
- Personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.
Det er Seniorpensionsenheden under Udbetaling Danmark, som tilkender seniorpension.
Seniorpensionsenheden kan anmode bopælskommunen om bistand til at oplyse sagen. Det kan f.eks. være oplysninger om ansøgers helbredsmæssige situation.
Kommunen skal oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang til, at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse om seniorpension. Kommunen skal indhente relevante og nødvendige oplysninger, herunder helbredsmæssige oplysninger.
Det er vores erfaring, at det kan være en god idé at sikre sig, at sagen oplyses tilstrækkeligt så også oplysninger om helbredsmæssige forhold, der er indhentet til brug for private forsikrings- eller pensionsordninger, inddrages i sagen.
Vores advokater kan hjælpe dig med rådgivning og bistand både i forhold til, om du er berettiget til seniorpension og i forbindelse med beregningen eller beregningsmåden af pensionen.