Det findes der flere eksempler på ved domstolene. I en sag fra 2000 (Tfa 2000.134/2) overtog arvingen afdødes hus og efterfølgende viste det sig, at huset ikke kunne sælges til den værdi, arvingen havde troet, og dermed heller ikke den værdi, arvingen havde betalt boafgift (arveafgift) af. Arvingen bad derfor om, at dødsboet kunne genoptages, så arvingen kunne få den rigtige værdi af ejendommen med og betale afgift af den korrekte værdi. Men det fik han ikke lov til.
Det er derfor overordentlig vigtigt, man får fastsat den rette værdi for alle aktiver i dødsboer, inden man lukker dem; bagefter kan det være for sent, og det kan koste dyrt.
Heller ikke i de to sager (Tfa 1999.152/1 og Tfa 2013.673) hvor skat efter boets afslutning selv nedsatte den offentlige ejendomsværdi, lykkedes det at få lov til at genoptage boerne med henblik på at få afgiften brag ned til den reelle værdi. I den ene af sagerne blev ejendommen endda nedsat af skat med 7 mio. kr. Der var således betalt afgift af 7 mio. kroner mere, end nødvendigt var!
I den nyeste af sagerne om emnet (Tfa 2015.541) var en andelsbolig overdraget til en køber og boet var herefter afsluttet. Flere år efter blev boet og arvingerne sagsøgt af køberne af andelsboligen, med påstand om, at salgsprisen var for høj. Heller ikke her, fik man lov til at genoptage boet.
Det er derfor overordentlig vigtigt, man får fastsat den rette værdi for alle aktiver i dødsboer inden man lukker dem; bagefter kan det være for sent og det kan koste dyrt.
Er du i tvivl om, hvordan man værdiansætter i dødboer, så kontakt din lokale Ret&Råd advokat.
Kontakt
Spørgsmål eller henvendelser vedrørende Testamente og arv i øvrigt kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Anne Broksø, Ret&Råd København