Forældelse afbrydes i fogedretten
Hvis man ikke betaler sin gæld på den måde, som man har aftalt med banken, kan banken indgive gælden til fogedretten og anmode fogedretten om at foretage udlæg i de aktiver, som man ejer. Fogedretten kan fx foretage udlæg i huset eller i bilen.
Bankens indgivelse af gælden til fogedretten afbryder en forældelse. Nogle gange ved banken godt, at låntager formentligt ikke ejer noget, men ønsker alligevel kravet indgivet til fogedretten for at undgå, at gælden bliver forældet.
Begrænsning af anmodning om udlæg
Når der indgives anmodning om udlæg til fogedretten, skal banken betale retsafgift, hvis størrelse afhænger af gældens størrelse.
Anmodningen om udlæg kan begrænses til en del af gælden fx for på den måde at spare retsafgift.
Det betyder ikke, at banken ikke fastholder den fulde gæld, men det kan være hensigtsmæssigt for banken at begrænse omkostningen til udlægsforretningen, fx hvis banken godt ved, at det er tvivlsomt om debitor ejer noget, der kan foretages udlæg i.
Indtil 2020 var der tvivl om, hvad en sådan begrænsning af kravet i fogedretten betyder for afbrydelse af forældelsen for den del af kravet, som der ikke begæres udlæg for.
Men Højesteret slog i en afgørelse den 16. april 2020 fast, at forældelsen kun afbrydes for den del af gælden, der anmodes om udlæg for.
I den konkrete sag var gælden i forbindelse med en udlægsforretning i 2008 opgjort til 216.207 kr., men banken begrænsede udlægsforretningen til 43.000 kr., og fogedretten gennemførte udlægsforretningen for dette beløb.
I oktober 2018 indgav banken igen anmodning om udlæg – denne gang for det fulde beløb på 216.207 kr.
Både fogedretten og landsretten kom frem til, at forældelsen i 2008 blev afbrudt for det fulde beløb, selv om banken dengang havde begrænset udlægsbegæringen til et mindre beløb, og at banken dermed stadig havde det fulde krav.
Højesteret var imidlertid uenig og slog fast, at udlægsforretningen i 2008 kun afbrød forældelsen for de 43.000 kr. + omkostninger. Den resterende del af gælden var forældet.
Du kan læse Højesterets afgørelse her.
Det afgørende for Højesteret er, at det efter den nuværende forældelseslovs indførelse i 2008 ikke længere er tilstrækkeligt til afbrydelse af forældelse, at en kreditor sender en påmindelse til skyldner. Højesteret finder, at når kreditor begrænser udlægget til en mindre del af gælden, så vil det minde om, at kreditor kan afbryde forældelsen af den øvrige del af kravet ved påmindelse.
Højesterets afgørelse er vigtig i forhold til at sikre, at fordringer afvikles eller bringes på det rene inden for rimelig tid og undgå procesførelse om meget gamle fordringer. Dette er netop nogle af hensynene bag den nuværende forældelseslov, som Højesteret også fremhæver i sine præmisser.
Fakta om forældelsesfristen for gæld
Krav forældes typisk efter enten 3 eller 10 år, afhængigt af hvad det er for et krav, og hvis der er ikke fastsat særlige forældelsesfrister.
Forældelsesfristen for gæld til banker og andre långivere er 10 år. Forældelsesfristen for renter er dog kun 3 år.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til forældelse af gæld, eller brug for rådgivning til gældsanering, så kontakt din lokale Ret&Råd Advokat