Det er muligt at gøre aktiver til særeje på flere forskellige måder, hvoraf de vigtigste er
En ægtepagt anvendes, når ægtefæller eller kommende ægtefæller ønsker at bestemme, at hele deres formue, noget af den eller enkelte aktiver skal være særeje. Så udarbejdes en ægtepagt – et fint ord for en aftale mellem ægtefæller – hvori omfanget af særejet beskrives. Herefter skal ægtepagten tinglyses for at opnå gyldighed parterne imellem.
Et gavebrev anvendes, når en gavegiver ønsker at bestemme, at gaven til gavemodtager skal være særeje. Her bør der af bevismæssige årsager udarbejdes et gavebrev, hvori gavens størrelse og særejetypen nedskrives. Der er ikke krav om tinglysning eller andre formkrav for, at særejebestemmelsen er gyldig.
Et testamente anvendes, når en arvelader ønsker at bestemme, at arven til arvingen skal være særeje. Så udarbejdes et testamente, hvori arvens omfang og særejetypen nedskrives. Her er der til gengæld krav om, at testamentet skal underskrives for en notar for, at det kan anses for gyldigt oprettet.
Særeje ved testamente
Tit og ofte oplever jeg, når jeg sidder med kunder, der ønsker at oprette testamente, så de kan sikre, at arven til deres børn bliver til særeje, at de befinder sig i en vildfarelse om særejet.
Der er forskellige typer af særeje, men når man taler om den mest absolutte type – fuldstændigt særeje – betyder dette, at særejet ikke skal deles ved separation eller skilsmisse, men heller ikke ved død. Forstået på den måde, at særejet – i modsætning til delingsformuen, som er den formuetype, alle parter får, når de bliver gift, medmindre de opretter en ægtepagt – er delefritaget.
Et eksempel:
Hvis A og B er gift, har børn, og hver især ejer netto henholdsvis 1 og 3 mio. kr., vil der i tilfælde af separation eller skilsmisse, når parterne har delingsformue, ske det, at de to bodele lægges sammen, hvorved fællesboet udgør 4 mio. kr.. Herefter deles formuen i to lige store dele, kaldet boslodder, på 2 mio. kr. til hver part. Det samme sker, når en af parterne dør, og fællesboet skal skiftes.
Hvis A og B derimod har særeje, udtager de hver sit særeje, hvis de skal skilles eller separeres, dvs. A udtager 1 mio. kr. og B udtager 3 mio. kr. uden nogen deling.
Det samme sker i princippet ved død, sådan at hvis A dør, skal A’s formue ikke deles på grund af særejets karakter.
Men her er det så misforståelsen opstår: Rigtig mange tror, at A’s børn herefter arver den million, som A efterlader sig.
Det gør børnene ikke, når A er gift, idet B på samme måde som børnene er tvangsarving. Det betyder, at A’s formue (særeje) – hvis A ikke selv har lavet et testamente – deles med 50% i arv til børnene og 50% i arv til ægtefællen.
Dette kommer som en overraskelse for mange. Så selv om man som forældre bestemmer særeje for arven til sit barn, så vil svigerbarnet arve barnet, hvis barnet dør først. Og det er måske ikke det, man som forælder ønsker.
Dog kan man som forældre undgå dette ved at indsætte arven (friarven) i en successionsrækkefølge og derved forhindre, at svigerbarnet arver barnet i den situation, idet man f.eks. kan bestemme, at arven ved barnets død skal gå videre til børnebørn.
Med andre ord er særeje i sig selv ikke nok, hvis man som forældre ønsker at sikre, at arven til ens barn skal forblive i ”slægten” – så skal der udover særejebestemmelsen overvejes en successionsrækkefølge.
Hvis du gør dig overvejelser om oprettelse af testamente, herunder særeje, anbefales du derfor at kontakte din nærmeste Ret&Råd advokat og få råd og vejledning.