Holdingselskaber

Fire personer sidder ved et bord med arkitekttegninger og en lille modelbygning. Ansigterne er slørede.

Der er tradition for at stifte et holdingselskab, når der stiftes et driftsselskab. Den egentlige ejer af erhvervsvirksomheden ejer virksomheden indirekte gennem et holdingselskab.

Skattemæssige fordele ved holdingselskab

De skattemæssige fordele ved et holdingselskab er følgende:

  • Udbytte fra driftsselskabet kan skattefrit overføres til holdingselskabet, når det ejer mindst 10 % af driftsselskabet 
  • Ved salg af aktierne/anparterne efter mindst tre års ejertid er provenuet fra salget skattefrit for holdingselskabet
  • Aktionæren kan skattefrit opsamle værdier i holdingselskabet, hvis han ikke afstår det i forbindelse med salget af driftsselskabet 

Skatteudskydelse for ejeren

De opsamlede penge bliver først beskattet, når den fysiske person, der ejer holdingselskabet, trækker pengene ud i form af udbytte eller aktiesalg/likvidationsudlodning. Ejeren bestemmer selv, hvornår skatten skal udløses. Der opnås herved en skattekredit sammenholdt med et direkte salg af driftsselskabet.

Separat drift og risikobegrænsning

Driften af erhvervsvirksomheden kan isoleres i driftsselskabet, mens andre sideaktiviteter kan varetages i holdingselskabet.

Overskudslikviditet og investering

Der opnås med holdingstrukturen en risikobegrænsning. Med udbytte fra driftsselskabet kan der overføres overskudslikviditet til holdingselskabet, der således kan holdes udenfor driftsselskabets kreditorers rækkevidde.

Investeringen af overskudslikviditeten kan ske fra holdingselskabet.

Skattemæssigt vil selskaberne være sambeskattede (tvungen).

Forretningsmæssige fordele ved holding

Der er forretningsmæssige fordele ved at vælge holdingselskabsløsningen.

Der opnås med holdingstrukturen en risikobegrænsning. Med udbytte fra driftsselskabet kan der overføres overskudslikviditet til holdingselskabet, der således kan holdes udenfor driftsselskabets kreditorers rækkevidde.

Generationsskifte og ejerskifte fordele

Generationsskifte, herunder inddragelse af eksempelvis nøglemedarbejdere eller andre investorer i ejerkredsen, bliver ofte meget lettere, når den nuværende ejer kan opretholde ejerskabet i et holdingselskab.

Den nuværende ejer kan vælge, om de nye ejere skal købe aktier fra holdingselskabet eller tegne nye aktier i driftsselskabet. Fusion med samarbejdspartnere vil også være lettere, ligesom etablering af et fælles selskab vil være enklere via et holdingselskab.

Enkle aftaler mellem ejere

Aftalemæssigt kan der mellem ejerne etableres en hensigtsmæssig udbyttepolitik, og der kan indgås mere enkle aktionæroverenskomster mv.

Ved et senere salg af driftsselskabet indgås ofte aftaler om efterfølgende regulering af salgsprisen, eksempelvis afhængig af resultatudviklingen. Dette er ofte enklere fra et holdingselskab.

Bevarelse af ejerinteresser ved ejerskifte

Ejeren og dennes nærtstående kan bevare deres ejerinteresser i et holdingselskab og således gennemføre et eventuelt familiemæssigt ejerskifte, uden at det kræver særlig hensyn til medarbejderaktionærer og eksterne investorer.

Nem omstrukturering af selskabet

Med en holdingkonstruktion er det ofte langt lettere at omstrukturere virksomheden – skattepligtigt eller skattefrit. Ofte er der konkret behov for at udskille dele af driften i et selvstændigt selskab. Dette kan være på grund af konkurrenceforhold, ledelse og medarbejdere, behov for ekstern kapitalindskud og bedre finansieringsvilkår.

Med et “rent” driftsselskab kan der skabes større gennemsigtighed overfor forretningspartnere, medarbejdere og ledelse samt pengeinstitutter. 

Fremme salgsevne gennem selskabsstruktur

Et motiv for at udskille driftsaktiviteten i et selvstændigt driftsselskab kan være for at “salgsmodne” aktiviteten. Kapitalstrukturen har betydning for provenuet ved et salg.

Den ønskede struktur kan ofte opnås uden skattebetaling. Det gælder såvel for omstruktureringer med tilladelse som uden tilladelse. Ofte er der mulighed for at skattepligtige overdragelser kan gennemføres uden betydelige skattebetaling, som ikke skal overholde særlige vilkår fra skattemyndighedernes side.

Strukturovervejelser kan medføre, at et familiemæssigt ejerskifte lettere kan gennemføres.

Ulemper ved holdingselskab

Ulemperne ved et holdingselskab er, at der skal udarbejdes et yderligere regnskab og aftaler, og at der skal varetages selvstændig administration af selskabet. Ved en fornuftig planlægning kan omkostningerne dog begrænses og på sigt være en god investering.

På vores hjemmeside kan du læse mere om Holdingselskab, Virksomhedsoverdragelse og Virksomhedsoprettelse. Du kan også downloade vores brochure Virksomhedsformer.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?"popup"

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder