Betydningen af børnesagkyndige undersøgelser

I sager om forældremyndighed, bopæl eller samvær, fremgår det af forældreansvarsloven, at barnets perspektiv skal belyses. Det kan f.eks. ske ved at holde en samtale med barnet, lave en børnesagkyndig undersøgelse eller indhente udtalelser fra barnets skole, institution, kommunen, læge mv., der kan bidrage til at belyse barnets perspektiv.

Barnets perspektiv

Hvis forældre, der ikke bor sammen, ikke er enige om samvær, barnets bopæl eller forældremyndighed, skal sagen afgøres efter forældreansvarslovens regler. Det følger af forældreansvarsloven, at den myndighed, der afgør sagen, skal lægge afgørende vægt på barnets behov og sikre barnets trivsel og beskyttelse. Myndigheden er også forpligtet til at inddrage barnets perspektiv, dvs. barnets ønsker og behov.

Barnets perspektiv kan belyses på flere forskellige måder. Det kan f.eks. ske ved at holde en børnesamtale med barnet, lave en børnesagkyndig undersøgelse eller indhente udtalelser fra barnets skole, institution, kommunen, læge mv.. Alt sammen metoder, der kan bidrage til at belyse barnets perspektiv.

Børnesamtale

Børn indkaldes til en børnesamtale, hvis det vurderes, at barnet har en alder eller modenhed, der gør, at en samtale er hensigtsmæssig. I særlige tilfælde gennemføres med børn helt ned til 4-5-års alderen, men ofte går grænsen ved ca. 6-7 år. 

En børnesamtale gennemføres af en børnesagkyndig. I familieretten vil dommeren også være til stede. Barnets forældre og deres advokater har ingen adgang. Barnet kan eventuelt medbringe en bisidder, hvis der er brug for det. Det kunne f.eks. være en bisidder fra Børns Vilkårs bisidderkorps, der er gratis at benytte.

Dybdegående undersøgelse

I nogle sager er det nødvendigt, at der skal foretages en mere dybdegående undersøgelse af barnets og/eller forældrenes forhold, inden der kan træffes en afgørelse i sagen. Det sker f.eks., hvis barnet har særlige behov, eller hvis der er tvivl om forældrenes omsorgsevne. Det kan også være, hvis der er oplysninger om bekymrende forhold som f.eks. vold, alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sygdom eller lignende.

Det er Familieretshuset, der har til opgave at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang. Derfor er det i langt de fleste tilfælde Familieretshuset, der beslutter at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse. Hvis Familieretshuset ikke har gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, kan dommeren i familieretten også beslutte at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse, hvis sagen behandles i familieretten.

Hvordan foregår en børnesagkyndig undersøgelse?

Familieretshuset og familieretten benytter sig normalt af børnepsykologer, som har god erfaring med at gennemføre børnesagkyndige undersøgelser og vurdere barnets samspil med forældrene.

Dette sker normalt via observationer af barnet sammen med hver af forældrene på forældrenes bopæl, og ved samtaler med barnet og forældrene hver for sig. Psykologen kan også indhente oplysninger fra læge, kommune, skole, daginstitution mv., hvis der er brug for det. 

Afsluttende rapport

En børnesagkyndig undersøgelse afsluttes med, at psykologen laver en afsluttende rapport. Den afsluttende rapport gennemgås med forældrene og derefter sendes til Familieretshuset eller familieretten.

Med sådan en rapport i hånden, har dommeren et bedre udgangspunkt for at vurdere, hvilken løsning der vil være bedst for barnet, fordi barnets perspektiv og behov er nærmere belyst og afdækket. Retten vil normalt lægge stor vægt på psykologens vurderinger og observationer i den rapport, som den børnesagkyndige undersøgelse munder ud i.

Læs mere om ægteskab, samliv & skilsmisse på Ret&Råds hjemmeside

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.