Tre arveklasser
Arveklasserne er tre grupper af efterladte, der kan arve dig. Arveklasserne er beskrevet i arveloven.
- Den første arveklasse er ægtefælle og børn.
Hvis dine børn er døde, træder dine børnebørn i stedet. Er dine børnebørn døde, træder deres børn ind og – principielt – så fremdeles. - Til den anden arveklasse hører dine forældre.
Hvis de er døde, arver dine søskende, og hvis de også er døde, arver dine nevøer og niecer. - Den tredje arveklasse er dine bedsteforældre.
Er der ingen arvinger i klasse to, går arven til dine bedsteforældre. Er de døde, går arven til dine forældres søskende. Her slutter arverækken.
Det vil sige, at hverken dine fætre eller kusiner eller deres børn tæller med, og hvis de er de eneste slægtninge, du efterlader dig, arver statskassen.
Arver min kæreste mig, hvis vi ikke er gift?
Lever du i et papirløst forhold, også kaldet ugifte samlevende, kommer du og din samlever ikke til at arve noget efter hinanden, medmindre I har lavet testamente.
Papirløse samlevere figurerer nemlig ikke i nogen af arveklasserne. Så i værste fald kan du sende din samlever fra hus og hjem, når du dør, mens dine værdier går lige i statskassen. Læs mere om Arv & Ugifte samlevende.
Kun slægtninge arver dig
Personer, som ikke er dine slægtninge, har ingen mulighed for at få del i arven efter dig.
Børn født uden for ægteskab kommer til at arve dig, også selv om du måske slet ikke kender dem. De hører nemlig også til i første arveklasse. Vær opmærksom på, at der også er regler, der kan betyde, at børn, du har bortadopteret før 1957, arver dig.
Arv som særeje
I et testamente kan du ikke blot i vid udstrækning bestemme, hvem der skal arve dine værdier. Du kan også gøre din indflydelse gældende efter din død.
I et testamente kan du bestemme, at det, der falder i arv efter dig, skal være særeje for modtageren. Det betyder, at arven ikke skal deles med en ægtefælle, hvis arvingen, efter at have fået arven, bliver separeret eller skilt. Dine arvinger behøver derfor ikke snakke ægtepagt og særeje med ægtefællen.
Båndlagt arv
Er din arving umyndig, bliver arven automatisk bundet i en bank og frigivet, når arvingen fylder 18 år.
I testamentet kan du yderligere båndlægge arven, så din arving ikke kan få alle pengene udbetalt på én gang – og dermed ikke risikerer at forvalte den for ungdommeligt og tankeløst. Du kan med båndlæggelse af arven f.eks. regulere, at der skal udbetales løbende beløb til uddannelse eller bolig, og hvornår arven skal frigives helt.
Vil du vide mere? Læs mere om Arv eller download brochuren Arv.