De ugifte samlevende står således med den nuværende arvelov stort set uden rettigheder ved den andens død. Der er dog et enkelt område, hvor den længstlevende af 2 ugifte samlevende ved ændringen af arveloven fik tillagt en særligt vidtgående ret, som tilmed – formentlig ved en fejltagelse fra lovgiver – er videregående end den ret en længstlevende ægtefælles, hvor ægtefællerne har fuldstændigt særeje, har.
Den længstlevende af to ugifte samlevende har således ret til at overtage den bolig, parterne sammen har boet i samt sædvanligt indbo efter førstafdøde mod at betale vurderingsbeløbet kontant til boet.
Reglerne herom fremgår ikke af arveloven, men af dødsboskiftelovens § 111 a, som ellers ikke indeholder arveregler, men derimod procedurereglerne for behandling af dødsboer.
Forudsætninger
Det er en betingelse for at anvende § 111a, at I som samlevende på dødstidspunktet enten levede sammen på fælles adresse i et ægteskabslignende forhold og havde gjort det i de sidste 2 år forud for dødsfaldet eller levede sammen på fælles bopæl og ventede, havde, eller havde haft et fællesbarn.
Reglen gælder uafhængigt af, om I som samlevende har oprettet testamente til fordel for hinanden, og uanset om den længstlevende er medejer af boligen eller indboet, eller disse aktiver alene var ejet af den afdøde.
Reglen gælder naturligvis også for førstafdødes andele af fælles bolig og sædvanligt indbo, der var ejet af de samlevende i fællesskab.
For den længstlevende samlevende, som har tilstrækkelige midler til at købe afdødes ejerbolig og sædvanlige indbo, er der altså trods alt en beskyttelse mod den situation, som ugifte samlevende frygter, hvis man ikke har fået oprettet testamente, nemlig at førstafdødes børn i princippet uden varsel efter førstafdødes død kan smide længstlevende samlever ud af den bolig, parterne sammen har boet I, men som tilhørte førstafdøde måske uden andet end personlige ejendele.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Ugifte samlevende kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Anne Kjærhus Mortensen, Ret&Råd Århus C og Randers.