Den længstlevende ægtefælle, som har valgt at hensidde i uskiftet bo, har som udgangspunkt ret til at sidde i uskiftet bo til sin død. I en række tilfælde har den længstlevende ægtefælle dog pligt til at skifte boet. Det gælder i følgende situationer:
Indgåelse af nyt ægteskab
Hvis længstlevende ønsker at indgå nyt ægteskab, har ægtefællen pligt til at skifte boet med livsarvingerne. Det gælder ikke, hvis længstlevende har et samlivsforhold.
Misbrug
Ved længstlevendes misbrug af midlerne i det uskiftede bo har den længstlevende pligt til at skifte med de livsarvinger, som forlanger det.
Der skal være tale om en væsentlig formindskelse eller en nærliggende risiko for en sådan formindskelse af boet, for at der kan være tale om et misbrug, der kan føre til krav om skifte.
Umyndige særlivsarvinger
Hvis længstlevende ægtefælle har fået boet udleveret til uskiftet bo med umyndige særlivsarvinger, er længstlevende forpligtet til at skifte med særlivsarvingerne, efterhånden som de bliver myndige. Det samme gør sig gældende, for så vidt angår livsarvinger, hvor samtykke til uskiftet bo er givet af en skifteværge. Livsarvingen vil kunne anmode om skifte.
Særlivsarvingens død
Også skattemæssige forhold kan gøre det attraktivt at skifte boet, eventuelt med henblik på at undgå en større avancebeskatning
Hvis en umyndig særlivsarving, som ved værge har meddelt samtykke til uskiftet bo, dør, skal den længstlevende ægtefælle skifte med den pågældendes livsarvinger, medmindre livsarvingerne samtykker i, at skifte undlades.
Frivilligt skifte
Den længstlevende ægtefælle kan til enhver tid vælge at skifte boet med livsarvingerne. Der kan være mange årsager til, at det kan være en fordel at skifte boet.
Det kan f.eks. være, at boets formue på tidspunktet for skiftet er under grænsen for ægtefællens suppleringsarv. Det betyder, at ægtefællen vil kunne overtage hele det uskiftedes bo midler som arv og derefter har fri rådighed over hele boets formue.
Også skattemæssige forhold kan gøre det attraktivt at skifte boet, eventuelt med henblik på at undgå en større avancebeskatning. Som argument for skifte kan også anføres, at længstlevende har tilstrækkelige midler til at udbetale arven til livsarvingerne, som ofte har et større behov for arven i en yngre alder.