Sådan behandler du personaleoplysninger korrekt

OL-deltagere skal passe på med OL-reklamer

OL-atleter er eftertragtede som reklamesøjler for virksomheder, og atleterne har behov for reklamekontrakter, for at få mulighed for at sikre sig optimal forberedelse. Hvis du som atlet har planer om at indgå sponsoraftaler, så pas på.

Der er skrappe regler for, hvor meget du må forpligte dig til at levere både før, under og efter OL, og i værste fald kan du blive straffet hvis du overtræder reglerne. Det fortæller advokat Martin Binzer Lind fra Ret&Råd i Glostrup Ballerup Greve.

Han anbefaler atleter, som lige nu er i gang med at planlægge deres reklamekampagner, at sætte sig grundigt ind i reglerne. 

OL atleterne må ikke deltage i reklamer

”Har virksomheden fx lavet et personligt sponsorat med en af deltagerne på det danske OL-hold, skal man være opmærksom på, at atleterne skriver under på, at de ikke deltager i reklamekampagner i en periode, der strækker sig før, under og efter OL," uddyber Martin Binzer Lind.

Det betyder dog ikke, at det er umuligt at lave både sober og lovlig markedsføring, der på en eller anden måde tager udgangspunkt i begivenheden og involverer atleterne. Hvilke præcise formuleringer, virksomhederne kan bruge, afhænger af situationen og budskabet i annoncen. Hvis den ansvarlige i virksomheden er i tvivl, om virksomhedens annoncekampagne overholder reglerne, så er det en god idé at få en advokat til at gennemgå materialet.

Få rådgivning om mulighederne

Advokaten kan rådgive om markedsføringsmulighederne under OL både i forhold til de trykte og digitale medier. 

FAKTA

OL i Rio de Janeiro afvikles fra 5. til 21. august 2016.

Virksomheder må ikke bruge OLs varemærker i forbindelse med annoncering.

Atleter må ikke deltage i reklamekampagner i en fastlagt periode, der strækker sig fra 27. juli til og med 27. august 2016.