Hvad er særeje?
Den 1. januar 2018 trådte lov om ægtefællers økonomiske forhold (ægtefælleloven) i kraft.
Med loven kom nye regler angående ægtefællers økonomiske forhold, mens andre regler forblev uændrede. Reglerne om tredjemandsbestemt særeje er uændrede.
Særeje kan betegnes som ægtefællers særlige formue, som ikke skal deles. Særeje er derfor ikke omfattet af reglerne om ægtefællernes delingsformue, hvilket vil sige, at særeje ved eventuel skilsmisse eller separation ikke skal deles med den anden ægtefælle. Hvorvidt særeje forbliver særeje ved den ene ægtefælles død afhænger af, hvilken særejeform der er valgt.
Tredjemandsbestemt særeje
Tredjemandsbestemt særeje kan ske på to måder, enten ved gave eller arv, jf. ÆFL § 23.
Ønsker man at give en gave som særeje, skal bestemmelsen om særeje være truffet senest samtidig med, at gaveløftet bliver bindende for giveren. Der er ingen formkrav til bestemmelsen om særeje, men denne skal dog være udtrykkelig og endelig. Det anbefales dog, at bestemmelsen om særeje for gaver gøres skriftlig f.eks. ved at lave et gavebrev.
Ønsker man som arvelader at bestemme særeje, skal dette ske ved testamente, jf. ÆFL § 23, stk. 3.
De tre særejeformer
Efter reglerne i Ægtefælleloven er der tre forskellige særejeformer at vælge imellem, hvis man ønsker at gøre gave eller arv til særeje.
Skilsmissesæreje:
Laver man bestemmelse om, at gave eller arv skal være skilsmissesæreje indebærer dette, at formuen/aktivet forbliver særeje ved separation eller skilsmisse, men at formuen/aktivet skal deles ved en ægtefælles død. Vælges skilsmissesærejet indebærer dette, at formuen skal deles ved død, hvorfor længstlevende ægtefælle har mulighed for, at sidde i uskiftet bo.
Fuldstændigt særeje:
Ved bestemmelse om fuldstændigt særeje forbliver formuen/aktivet særeje både ved separation eller skilsmisse samt ved ægtefællens død. Ved den ene ægtefælles død, skal dette særeje fordeles med det samme, hvilket betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo, med den formue eller det aktiv der er fuldstændigt særeje. Den længstlevende ægtefælle arver, som følge af Arveloven, halvdelen af afdødes formue, mens afdødes børn arver den anden halvdel.
Længstlevendes eventuelle særeje berøres ikke af den andens død, og længstlevende beholder således særejet.
Kombinationssæreje:
Kombinationssæreje minder meget om skilsmissesærejet dog med den forskel, at ved kombinationssæreje forbliver formuen/aktivet særeje, såfremt den man har testamenteret arven eller givet gaven til bliver længstlevende. Såfremt den man har testamenteret arven eller givet gaven til dør først, falder særejet bort, og formuen skal da deles. Herved har ægtefællen mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Delingsformue (også kaldet formuefællesskab):
Laves der ikke bestemmelse om særeje i forbindelse med gave eller arv, vil formuen/aktivet indgå i ægtefællernes delingsformue, og vil derfor blive delt mellem ægtefællerne både ved eventuel separation eller skilsmisse samt ved død.
Generationsskifte og særeje
I forbindelse med generationsskifte af virksomhed, er det væsentligt, at man gør sig overvejelser om, hvorvidt der i denne forbindelse skal være bestemmelser om særeje. Dette gælder for så vidt generationsskifte i personligt ejede virksomheder samt for selskaber.
Findes der ingen bestemmelse om særeje, vil formuen, som tidligere beskrevet, indgå i ægtefællernes delingsformue. Ønsker man således at sikre, at formuen bliver i familien, er det i særdeleshed vigtigt, at man laver bestemmelser om særeje i forbindelse med generationsskifte. Man bør derfor nøje overveje fordele og ulemper ved de enkelte særejeformer.
Ønsker man, at mest muligt af formuen skal blive i familien også ved død, bør man derfor ud fra ovenstående vælge det fuldstændige særeje.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Testamente & arv kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Lene Astrup Treffer, Ret&Råd Aalborg.
Læs også brochuren Arv.