Retshjælpsforsikring

Hvis du overvejer, om du skal indlede en retssag, skal du ofte først tage stilling til, om du tør løbe den økonomiske risiko, der er forbundet med dette. De fleste mennesker har retshjælpsdækning knyttet til deres forsikringer, og det bør derfor undersøges om, denne dækker sagens omkostninger inden sagen startes.

Hvad er retshjælp?

Hvis du står i en situation, hvor du overvejer at køre en retssag, eller bliver tvunget ind i en (bliver stævnet), er det relevant at få afklaret, om du har en forsikring, som omfatter retshjælp.

De fleste private mennesker har en indboforsikring, og i denne ligger der normalt også en retshjælpsdækning eller en retshjælpsforsikring. Der kan også være retshjælp knyttet til andre forsikringer fx hus-, bil- og bådforsikring.

Den typiske retshjælpsforsikring har en dækning på maximalt 175.000,00, med en selvrisiko på 10%, dog som minimum kr. 2.500,00. Dette betyder, at du skal forvente at skulle betale mindst 2.500,00 kr., når du er part i en retssag, selvom der er retshjælpsforsikring. Ofte vil advokaten opkræve dette minimumsbeløb fra sagens begyndelse for at dække de indledende udgifter.

Når en advokat påtager sig en sag med retshjælpsdækning, forpligter advokaten sig til ikke at kræve salær fra kunden udover det, som advokaten får tilkendt af Retten eller bliver enig med retshjælpsforsikringsselskabet om. Advokaten må således ikke først kræve betaling fra forsikringen, og derefter kræve salær fra kunden. Hvis advokaten laver arbejde før eller efter retssagen, som ikke hører ind under selve retshjælpsdækningen, vil advokaten dog kunne kræve betaling for dette arbejde.

Forudsætningen for, at retshjælpsforsikringen kan anvendes er, at der foreligger en uenighed, og forsikringsselskaberne kræver ofte, at det er en advokat, som søger om retshjælpen. Altså kan man ikke selv få afklaret, hvorvidt der er retshjælp til en sag eller ej, men man kan godt undersøge om sagens karakter overhovedet er omfattet.

Hvordan søger man retshjælp?

Når du skal søge om retshjælp, skal der fremsendes en ansøgning til retshjælpsforsikringen, som beskriver den uenighed, der ligger til grund for, at sagen er eller kan udvikle sig til en retssag.

Derudover skal forsikringsselskabet have belyst, hvilke krav man vil rejse i sagen, samt hvordan man vil overbevise retten om, at man har ret.

Forsikringsselskabet foretager herefter en vurdering af, om det efter deres opfattelse er rimeligt at føre proces, altså et skøn over om der er chancer for at vinde sagen. I den vurdering indgår også om der istedet bør tages alternative initiativer, f.eks. at indbringe sagen for et forbrugerklagenævn.

Det er muligt at søge retshjælp før man udtager stævning, og det er også muligt først at søge retshjælp efter, at sagen er startet op.

Søger man først retshjælp efter, at sagen er indledt, er der dog risiko for, at selskabet ikke anser sagen for omfattet af retshjælpsdækningen. Der er også risiko for, at sagen sluttes inden, der er taget stilling hertil, og at forsikringsselskabet derfor afslår.

Hvad dækker retshjælpsforsikringen?

En retshjælpsforsikring dækker de udgifter, der er forbundet med en retssag, som f.eks. retsafgift, udgifter til syn og skøn eller anden fagkyndig udtalelse, vidnegodtgørelser, de sagsomkostninger, som man måtte blive idømt, og salær til egen advokat.

Man skal være opmærksom på, at der er en maksimumsdækning på retshjælpsforsikringen, som typisk er 175.000,00 kr. Visse selskaber har endnu ikke hævet de tidligere lavere maksimumsgrænser, og i den situation er det dem, der gælder. Dækningsmaksimum betyder, at hvis udgifterne ved ens sag overstiger maksimumsdækningen, skal man selv betale det resterende beløb. Selvom maksimum lyder højt, så kan omkostningerne hurtigt løbe stærkt, hvis sagen kompliceres af indledende eller mange spørgsmål, hvis der skal gennemføres syn og skøn og/eller hvis sagen ankes.

I forsikringspolicen er der beskrevet hvilke typer sager/tvister, som retshjælpsforsikringen dækker. Normalt vil retssager vedrørende ansættelsesretlige forhold, inkassosager, ægteskabssager og visse børnesager væreundtaget fra dækningen. Man kan således ikke få retshjælp til denne type sager.

Hvis man er i tvivl, kan man altid kontakte sit forsikringsselskab for at få afklaret, om der er tale om en tvist, der efter sin karakter falder ind under retshjælpsdækningen.

I nogle sagstyper kan det være en god ide at starte sagen ved en såkaldt isoleret bevisoptagelse. Dette vil være relevant, hvis man først skal have afklaret, om der overhovedet er mangler, vedr. f.eks. et udført arbejde, et hus, eller lignende. I disse situationer starter man en sag, som kun vedrører f.eks. syn og skøn, og når syn og skøn er afsluttet, kan man tage stilling til, om der skal udtages en stævning.

Det er også muligt at søge retshjælp til de sager, som vedrører isoleret bevisoptagelse.

Retshjælp og fri proces

Hvis man opfylder de økonomiske betingelser for fri proces og samtidig har en retshjælpsforsikring, som dækker ens sag, vil det være retshjælpsforsikringen, som går forud.

Der skal i den situation ikke søges om fri proces, men man skal blot oplyse (og dokumentere) overfor retshjælpsforsikringsselskabet, at man opfylder de økonomiske betingelser for fri proces. Forsikringsselskabet vil derefter bekræfte situationen og undlade at opkræve selvrisiko.

Skulle omkostningerne overstige forsikringens maksimum, bør man (advokaten), så snart det er klart at dette er en risiko, søge bekræftelse på fri proces hos Civilstyrelsen. 

Retshjælp i børnesager

I forsikringsbetingelserne er sager om forældremyndighed undtaget fra dækningen, mens det er muligt at få retshjælpsdækning til sager om bopæl.

Hvis din sag drejer sig om både forældremyndighed og bopæl, har du mulighed for at få delvis retshjælpsdækning, nemlig til den del af sagen som vedrører bopælen.

Læs også retshjælp til virksomheders retssager