Baggrund og formål med lovændringen
Formålet med at ændre voldtægtsbestemmelsen var at styrke ofrets retsstilling og gøre op med myter om, at man skal have gjort fysisk modstand for at have været udsat for voldtægt.
Kritikere har omvendt udtrykt bekymring for en omvendt bevisbyrde i disse sager: Påhviler det nu den anmeldte at bevise eller sandsynliggøre, hvordan han eller hun sikrede sig samtykke? Kan risikoen for misforståelser føre til domfældelse af uskyldige?
Hvordan lyder lovgivningen om voldtægt?
Inden ændringen i 2021 lød straffelovens § 216 vedrørende voldtægt sådan:
”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.”
Det er altså denne ordlyd, der i dag i straffelovens § 216 er ændret til: ”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden.”
I forbindelse med ændringen udtalte de daværende regeringspartier, at ændringens formål var at sikre, at sex uden aktivt, frivilligt samtykke blev ulovligt, og at flytte fokus fra ofrets adfærd til gerningsmandens handling.
Der er altså herefter ikke længere noget krav om, at den forurettede skal have råbt op, grædt, fysisk kæmpet imod, tydeligt sagt fra eller lignende. Det skyldes blandt andet, at forskning har vist, at reaktionen hos ofre for voldtægt ofte er at ”fryse” og forholde sig passivt på grund af frygt.
Ændringen kommer dog ikke helt uden udfordringer. Praksis har nemlig vist, at bestemmelsen ofte finder anvendelse blandt helt unge, berusede mennesker i festlige lag. Begge parter er ofte uerfarne, både i forhold til seksuelt samvær og indtag af alkohol, og der findes tilfælde, hvor parterne ganske enkelt oplever den intime situation vidt forskelligt.
Hvad betyder omvendt bevisbyrde?
Det er værd at huske på, at det gælder her, som i alle andre straffesager, at hvis der er rimelig tvivl, skal den tiltalte frifindes. Det er et grundlæggende princip, at det er anklagemyndighedens opgave at bevise, at den tiltalte er skyldig uden for enhver tvivl, og der stilles fortsat høje beviskrav til vurderingen af voldtægtssager. Anklagemyndigheden skal altså bevise, at den tiltalte havde forsæt (vilje) til overgrebet. Det vil også sige, at det skal bevises, at det må have stået den tiltalte klart, at den anden part ikke samtykkede til samlejet.
Hvad er et samtykke?
Hvordan sikrer man sig så dette samtykke i den virkelige verden? Ved lovens vedtagelse blev der talt og spøgt om apps, sms’er, skriftlige kontrakter mv. Ingen af delene er særlige realistiske i de fleste tilfælde af (impulsiv) seksuel interaktion. Det, som domstolene i retssager ofte vil lægge vægt på, er til gengæld, om der i situationen var nogen ”seksuel respons” fra den anden part. Det være sig lyde, bevægelser, ansigtsudtryk mv. som tydeligt angav, at den anden part var indforstået med samlejet. Her kan det naturligvis være en udfordring, hvis begge parter har været så berusede, at de dårligt husker det nærmere hændelsesforløb.
Er der tvivl, skal der ske frifindelse. Det kan betyde, at anmelderen kan gå fra processen med en oplevelse af at have været udsat for et overgreb, der ikke er sket domfældelse for. Her er det vigtigt at huske, at en frifindelse ikke er et udtryk for, at retten finder det bevist, at tiltalte er uden skyld. Det er derimod udtryk for, at det ikke, med den til domfældelse nødvendige sikkerhed og uden for enhver rimelig tvivl blev bevist, at han/hun var skyldig.
Har du været udsat for et seksuelt overgreb?
Som forurettet i en sag om voldtægt har man altid ret til at få beskikket en bistandsadvokat. En bistandsadvokat bistår dig gennem hele processen herunder ved afhøring hos politiet (evt. videoafhøring) og i retten. En bistandsadvokat kan også vejlede om muligheden for erstatning, offerrådgivning og om den forurettedes øvrige rettigheder og pligter som eventuelt vidne i sagen. Endelig kan en bistandsadvokat også bistå dig med at klage, hvis sagen henlægges af anklagemyndigheden.
Er du i tvivl om, du ønsker at anmelde forholdet, kan du også kontakte en advokat, som kan gennemgå forløbet fra anmeldelse til evt. domfældelse med dig.
Har du brug for hjælp eller rådgivning?
Uanset om du er blevet anmeldt eller har været udsat for et seksuelt overgreb, har du brug for kompetent juridisk rådgivning. Du er velkommen til at skrive til os, hvis du har behov for hjælp.
På vores hjemmeside kan du læse mere om Strafferet eller Bistandsadvokat.