Hvad er en bistandsadvokat?
En bistandsadvokat er en advokat, der er specialiseret i at hjælpe forurettede (ofre) i straffesager. Advokaten sørger for, at du forstår din rolle i sagen og sikrer, at dine interesser og rettigheder bliver varetaget gennem hele processen. Læs hvad Anklagemyndigheden skriver om en bistandsadvokat.
Hvornår har du ret til en bistandsadvokat?
Du har typisk ret til advokatbistand, hvis du har været udsat for:
- Vold eller grov vold
- Seksuelle overgreb
- Stalking eller psykisk vold
- Anden alvorlig kriminalitet
I andre tilfælde kan Domstolene også tildele dig en advokat, hvis det vurderes, at du har behov for juridisk støtte.
Hvad kan en bistandsadvokat hjælpe med?
- Rådgive dig om dine rettigheder som forurettet
- Hjælpe dig med at anmelde forbrydelsen til politiet
- Deltage i afhøringer hos politiet
- Støtte dig under en eventuel retssag
- Hjælpe med at kræve erstatning for din skade
Har du været udsat for et seksuelt overgreb, og overvejer du at anmelde det? Vær opmærksom på, at du har ret til en 1 times gratis samtale hos en bistandsadvokat.
Hvad koster en bistandsadvokat?
Hvis du har ret til en advokatbistand, betaler staten advokatomkostningerne. Det betyder, at du som forurettet ikke skal bekymre dig om udgifterne til advokathjælp.
Hvordan får du en bistandsadvokat?
Har du været udsat for en strafbar handling, kan du selv anmode om en bistandsadvokat. Politiet kan også vejlede dig om muligheden for en bistandsadvokat. Domstolene vil derefter tage stilling til, om du kan få en advokat beskikket.
Søg rådgivning fra en bistandsadvokat hurtigst muligt
Det er vigtigt, at du kontakter en bistandsadvokat med erfaring inden for området hurtigst muligt, så alle relevante informationer kan indhentes, inden sagen skal behandles i retten.
Det sker ofte, at retten ikke kan træffe en endelig afgørelse om erstatningens størrelse. I sådanne situationer vil din bistandsadvokat kunne hjælpe dig med at indbringe sagen for Erstatningsnævnet. Du vil også kunne få erstatning fra staten, selvom det ikke er muligt at finde gerningsmanden til forbrydelsen. I sådanne situationer er det også Erstatningsnævnet, som behandler sagen. I mange tilfælde er sagsbehandlingstiden hos Erstatningsnævnet langt over 1 år.
Find en bistandsadvokat hos Ret&Råd
Hos Ret&Råd Advokater har vi erfarne bistandsadvokater, der står klar til at hjælpe dig. Vi sørger for, at du får den støtte og juridiske vejledning, du har brug for i en svær tid.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.
"*" indikerer påkrævede felter















