Vi skal giftes – bør vi oprette ægtepagt?

Når man gifter sig opstår der automatisk delingsformue. Delingsformue betyder, at der ved et skifte i tilfælde af separation, skilsmisse eller død sker en deling af samtlige ægtefællernes aktiver. Det kommer bag på mange, at også aktiver erhvervet forud for ægteskabet skal deles, ligesom mange bliver overraskede over, at den anden ægtefælles gæld også indgår i delingen.

Har den ene part gæld? – overvej en ægtepagt

Hvis der er stor forskel på ægtefællers formue, herunder hvis den ene har gæld, bør man overveje om der skal oprettes en ægtepagt. En ægtepagt regulerer fordelingen af aktiver ved separation/skilsmisse, men har også betydning for arvens fordeling ved død.

I ægtepagten kan man bestemme, hvilke aktiver der skal indgå i delingen ved en separation/skilsmisse. Det kan eksempelvis bestemmes, at alle aktiver skal deles med udtagelse af hustruens virksomhed, ligesom det kan bestemmes at ingen aktiver skal deles og ægtefællerne udtager deres respektive ejendele.

Hvis en af ægtefællerne har gæld, bør man være særlig opmærksom på, om der skal oprettes en ægtepagt, idet dette har betydning både ved separation/skilsmisse og død.

Eksempel

Ægtefællerne har som eneste aktiv et hus med en friværdi på kr. 1.000.000, herudover har manden en gæld på kr. 500.000. Her får det betydning om der er oprettet en ægtepagt eller ej. Friværdien på kr. 1.000.000 deles lige mellem parterne, der herefter hver har kr. 500.000. Da manden har gæld, skal gælden fratrækkes hans andel af friværdien og han har herefter kr. 0.

Hustruen, der ikke har gæld har derimod kr. 500.000, og da beløbet er delingsformue skal det deles med manden, hvorfor hustruen skal aflevere kr. 250.000 til manden uden at få et beløb fra manden. Havde parret i eksemplet oprettet en ægtepagt, så havde hustruen ikke været forpligtiget til at aflevere 250.000 kr. til manden, men kunne derimod udtage hendes andel af friværdien på kr. 500.000.

Ved dødsfald

Ved dødsfald har det ligeledes betydning om, der er særeje eller ej, idet det er den samlede delingsformue, der skiftes i tilfælde af død. Er der ikke oprettet en ægtepagt og har førstafdøde gæld, kan den længstlevende ægtefælle risikere at skulle aflevere en del af sin formue til dødsboet og dermed indirekte til kreditorerne.

Det er altid en individuel vurdering, hvilken ægtepagt, der er den rigtige løsning. Du er velkommen til at kontakte din nærmeste Ret&Råd-advokat med henblik på en vurdering af, hvorvidt du har behov for en ægtepagt.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.