Hustruen (H) er italiensk statsborger og indgik i 1993 ægteskab med M, som er dansk statsborger. Parret blev gift i Italien. M var på dette tidspunkt domicileret i Danmark. Som følge heraf skulle formueforholdet afgøres efter dansk ret, og parterne havde derfor formuefællesskab.
Hvis en ægtefælle for eksempel som gave har erhvervet aktiver i et andet land, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at retsvirkningerne heraf ikke automatisk er de samme som i dansk ret, og at det kan være relevant at får dette afklaret ved rådgivning hos en advokat.
H’s forældre havde i 1977 og 1982 overdraget ejendomsretten til H vedrørende to ejendomme. Ifølge italiensk lovgivning er alt, hvad ægtefæller indbringer i ægteskabet eller efterfølgende erhverver ved arv eller gave, særeje. H’s forældre havde derfor ikke i forbindelse med overdragelse af ejendommene til H anledning til at træffe bestemmelse om, at ejendommene skulle tilhøre H som særeje ved et eventuelt senere ægteskab. Der havde kun været anledning til at træffe særskilt bestemmelse, hvis forældrene havde ønsket, at ejendommene skulle være delingsformue. Dette var ikke sket, og forældrene måtte derfor have formodet, at de to ejendomme var H’s særeje.
M og H skulle nu skilles i Danmark, og i den forbindelse skulle det afklares, om ejendommene tilhørte H som særeje.
Højesteret fandt, at det oplyste om den legale ordning om ægtefællers formueforhold efter italiensk ret ikke kan sidestilles med en udtrykkelig tilkendegivelse om særejevilkår efter dansk lovgivning.
Efter både da- og nugældende dansk lovgivning kan en gavegiver eller en arvelader i et gavebrev eller testamente træffe bestemmelse om, at gaven eller arven skal være særeje. Dette var ikke sket i sagen, og der forelå derfor ikke nogen gyldig tredjemandsbestemmelse om særeje. Ejendommene tilhørte herefter ikke H som særeje, og de indgik derfor i formuefællesskabet mellem H og M.
Hvis en ægtefælle for eksempel som gave har erhvervet aktiver i et andet land, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at retsvirkningerne heraf ikke automatisk er de samme som i dansk ret, og at det kan være relevant at får dette afklaret ved rådgivning hos en advokat.