Politiafhøring med en sigtets rettigheder – Bør du kontakte advokat?

De fleste af os er – heldigvis – aldrig blevet kontaktet af politiet, fordi vi bliver mistænkt for at have begået en forbrydelse. Men skulle det ske, hvad er dine rettigheder så i sådan en situation?

Uanset hvad politiet måtte sige, har du ret til at blive afhørt med en sigtets rettigheder, hvilket betyder, at du har ret til at have en advokat til stede. At have en advokat med til afhøringen betyder ikke, at du fremstår som skyldig efter politiets opfattelse, men det giver dig tværtimod en række fordele i en vanskelig situation.

Flere fordele ved at have en advokat ved din side:

  • For det første vil du have en professionel ved din side, som sikrer, at afhøringen foregår på en korrekt måde. 
  • For det andet har din advokat adgang til at sætte sig ind i politiets bevismateriale, så I vil kunne forberede afhøringen sammen. 
  • For det tredje vil du sammen med din advokat allerede tidligt i forløbet kunne lægge en strategi, og du modtager allerede her den rigtige støtte og rådgivning, som giver de bedste forudsætninger for, at sagen kan slutte hurtigt og på den for dig bedste måde.

Det er derfor helt centralt, at du meget tidligt i kontakten med politiet, søger hjælp hos en advokat, om ikke andet for at få en kortvarig rådgivning om dine rettigheder.
Du skal være opmærksom på, at du – såfremt du ender med at blive kendt skyldig – kan blive dømt til at betale omkostninger til din advokat.

Advokater honoreres efter nogle særlige regler og takster, hvor udgangspunktet er en timetakst på 1.700 kr./timen.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.