Bodelingen er altså ikke et vilkår for selve separationen/skilsmissen, og således ikke en del af drøftelserne i Familieretshuset.
Bodelingen er derimod den fordeling af jeres delingsformueaktiver, der foretages i forbindelse med, at I skal separeres/skilles, det vil sige, deling af indbo, konti, spørgsmål om, hvem der skal have ejendommen og bilen, hvorledes I skal forholde jer til pensioner, etc.
Udgangspunktet for bodelingen er, at I skal dele den formue, som I hver især ejer pr. ophørsdagen (den dag Familieretshuset modtager anmodning om separation/skilsmisse).
De aktiver og passiver, I hver især ejer pr. ophørsdagen indgår altså i bodelingen. Værdien af aktiverne og passiverne opgøres imidlertid som udgangspunkt den dag, bodelingen afsluttes (opgørelsesdagen).
Ægtefæller, der fortsat ejede den hidtil fælles bolig i lige sameje, og fortsat hæftede solidarisk for indestående kreditforeningslån, ikke med skattemæssig virkning kunne aftale, at den ene fik adgang til at fradrage samtlige renteudgifter på et indestående lån.
Når I foretager en bodeling, opgør I hvad I hver især ejer – jeres såkaldte bodel. Er bodelen positiv, ligedeles værdien af denne. Er en bodel negativ, foretages der ingen deling.
Skat
I forbindelse med bodelingen, er det imidlertid meget vigtigt at være opmærksom på det skattemæssige aspekt. At skatten bør give anledning til ekstra overvejelser, fremgår blandt andet af en dom fra Landsskatteretten (SKM 2012.578) og et nyligt afsagt ligningssvar, trykt som SKM 2012.716. Kendelsen vedrører spørgsmålet omkring udfærdigelse og efterlevelse af bodelingsoverenskomsten. Ligningssvaret vedrører fradragsproblematikken.
Kendelse om bodelingsoverenskomst
Ved kendelsen (SKM 2012.578) fandt Landsskatteretten, at en afløsningssum for en aftale i en bodelingsoverenskomst om ligedeling af en senere kapitalgevinst ved salg af parrets hidtidige bolig, som var udlagt til hustruen, var fuldt ud skattepligtig i mandens dødsbo. Kort fortalt, drejede sagen sig om et ægtepar, der i forbindelse med en skilsmisse via en bode- lingsaftale udlægger parrets fælles bolig til hustruen. Det bliver i bodelingsaftalen blandt andet aftalt følgende:
At hustruen udsteder et pantebrev til manden på kr. 89.200,00, svarende til halvdelen af ejendommens friværdi på udlægstidspunktet. Pantebrevet forfalder ved ejendommens salg, men henstår i øvrigt rente- og afdragsfrit.
At en kapitalgevinst ved hustruens senere salg af ejendommen skulle deles ligeligt mellem parterne.
Bodelingsoverenskomsten blev lyst som byrde på ejendommen. Et salg af ejendommen kom imidlertid ikke på tale, men i 2009 afgik manden ved døden. Under bobehandlingen aftalte hustruen med mandens dødsbo, at hustruen skulle indfri det nævnte pantebrev samt indbetale et yderligere beløb til dødsboet på kr. 2,1 mio., svarende til halvdelen af differencen mellem udlægsværdien og den aktuelle handelsværdi i henhold til en mæglervurdering. Skattemyndighederne forhøjede efterfølgende boets indkomst med de nævnte kr. 2,1 mio. Denne ansættelse tiltrådte Landsskatteretten, idet det blev anført, at delingen af fællesboet, blev afsluttet i forbindelse med udlæg af ejendommen.
Landsskatteretten konkluderede, at parterne ikke havde handlet i overensstemmelse med bodelingsoverenskomsten, idet ejendommen ikke var solgt, og at dødsboet derfor ikke havde krav på nogen betaling. Afgørelsen må formentlig forstås sådan, at havde parterne fulgt bodelingsoverenskomsten i stedet for at betale en afløsningssum, ville denne kapitalgevinst ikke være skattebelagt.
I det bindende ligningssvar, offentliggjort som SKM 2012.716, meddelte skatterådet, at 2 fraskilte ægtefæller, der fortsat ejede den hidtil fælles bolig i lige sameje, og fortsat hæftede solidarisk for indestående kreditforeningslån, ikke med skattemæssig virkning kunne aftale, at den ene fik adgang til at fradrage samtlige renteudgifter på et indestående lån.
Afgørelsen er relevant, fordi den ene part i mange bodelinger vælger at blive boende i den fælles ejendom frem til et salg.
Reglerne om skat ved bodeling kan således være meget indviklede, og det kan have store konsekvenser hvis man ikke får ordentligt styr på disse regler.
Artiklen er oprindeligt bragt d. 17-01-2013