Mange vælger ikke at blive gift, fordi de ikke ønsker at diskutere, hvad hver part kan tage med ud af forholdet, hvis det skulle vise sig, at forholdet ikke holder.
Desværre er virkeligheden ofte, at de par, som har været gift, lettere finder en afslutning af delingen af deres værdier end de par, som har valgt ikke at få papirer på hinanden.
Som ugifte har I ikke det samme juridiske sikkerhedsnet. Dette fører ofte til unødige diskussioner og skuffede forventninger i forhold til de aftaler, man troede, man havde med sin samlever.
Når man er gift, er der en lang række regler, som regulerer det økonomiske opgør, som følger af en separation eller skilsmisse. Ønsker man ikke at dele sine værdier, kan man bestemme, at bestemte aktiver skal være særeje og dermed ikke deles i tilfælde af f.eks. separation. Som ugifte har I ikke det samme juridiske sikkerhedsnet. Dette fører ofte til unødige diskussioner og skuffede forventninger i forhold til de aftaler, man troede, man havde med sin samlever.
Skriftlige aftaler kan være en god idé
Jo længere tid man bor sammen, jo mere sandsynligt er det, at man efterhånden får blandet sin økonomi sammen. Hvis man f.eks. låner sin samlever penge til køb af en bil, renovering af hus eller betaling af gæld, vil det være en rigtig god ide, at man skriftligt aftaler, at det beløb, man har lånt, skal betales tilbage.
Det vil også være en fordel, at man har en skriftlig aftale om, hvilke dele af indboet man hver i sær har købt osv. Køber I et hus sammen, vil det være meget uklogt ikke at oprette en såkaldt samejeoverenskomst, dvs. en aftale om, hvordan udgifterne til huset skal fordeles mellem jer, om den ene af jer skal have lov til at købe den andens del af huset, hvis I går fra hinanden, til hvilken pris osv.
Vælger I ikke at oprette et testamente, vil den længstlevende af jer ikke modtage arv efter førstafdøde. Dette gælder, selv om I måtte have levet sammen i f.eks. 20 år.
Vælger I ikke at oprette aftaler om tilbagebetaling af lån, huset og indboet, vil en uenighed mellem jer skulle afgøres ud fra de beviser som, I hver i sær, kan fremskaffe, når I måske bliver uenige mange år og aftaler senere.
Testamente
Udover at sikre sig bevis for de aftaler, I har vedrørende huset m.m., bør I overveje at oprette et testamente. Vælger I ikke at oprette et testamente, vil den længstlevende af jer ikke modtage arv efter førstafdøde. Dette gælder, selv om I måtte have levet sammen i f.eks. 20 år.
Hvis I har børn, vil de arve hele førstafdødes formue. Dette er ikke altid til børnenes fordel, idet det kan betyde, at længstlevende må flytte fra huset og børnenes vante omgivelser.
Har I ingen børn, vil I via et testamente kunne sikre jer, at førstafdødes formue tilfalder længstlevende helt eller delvist. Opretter I ikke testamente, vil førstafdødes formue som udgangspunkt tilfalde førstafdødes forældre.
Hvis du ønsker at sikre dig og din kæreste bedst muligt, bør du få styr på jeres aftaler og arveforhold – det bliver ikke lettere af, at du venter, så du er velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.