Sagen vedrørte en udlænding, som i 5 minutter havde hjulpet en fiskehandler med at bære 2-5 kasser med is og fisk fra en kølevogn til salgsvognen uden, at han havde fået løn for det. Landsretten fandt ikke, at en sådan kortfattet, lejlighedspræget bistand, i hvert fald når der ikke var ydet vederlag herfor, kunne anses for beskæftigelse omfattet af udlændingelovens § 59, stk. 5, hvorfor fiskehandleren blev frifundet.
Dommen illustrerer at for, at en erhvervsdrivende kan blive dømt for overtrædelse af udlændingelovens regler om ulovlig beskæftigelse, skal der være tale om beskæftigelse af en vis længde og ikke ulønnet hjælp i en kortere periode.