Som standard er det nærmeste pårørende, der er indsat som begunstiget. Der gælder dog nogle særlige regler for indsættelsen af en begunstiget, samt om tvangsarvingers mulighed for at anfægte en sådan indsættelse. Disse regler findes i Forsikringsaftaleloven (FAL) og Pensionsopsparingsloven (POL).
Anfægtelse – hvad er det?
FAL § 104 og POL § 4 indeholder reglerne om anfægtelse af en udbetaling. Bestemmelserne har næsten nøjagtig samme ordlyd, og der gælder således de samme regler for hhv. anfægtelse af livsforsikrings- og pensionsopsparingsudbetalinger.
Ved anfægtelse af en udbetaling forstås, at en tvangsarving, dvs. en ægtefælle eller en livsarving (et barn), modsiger sig den begunstigelse, som er indsat i forsikrings- eller pensionsordningen. Såfremt begunstigelsen må anses at være urimelig i forhold til tvangsarvingen, kan udbetalingen af ordningen reguleres. Hermed får tvangsarvingen ret til at modtage en del af forsikringssummen/pensionsopsparingen i stedet for den begunstigede.
Man kan maksimalt modtage tvangsarvebrøken af beløbet. Er tvangsarven 1/4 vil du således maksimalt kunne modtage 1/4 af beløbet.
Hvad skal der til for at anfægte?
Når det skal vurderes, om en tvangsarving er stillet urimeligt, skal der foretages en skønsmæssig vurdering, og ifølge FAL § 104, stk. 2 og POL § 4, stk. 2 skal følgende til tre faktorer tillægges betydning:
- Baggrunden for indsættelsen af den begunstigede
Såfremt den afdøde ikke har haft en rimelig grund for at indsætte den begunstigede, vil dette kunne tale for en regulering af udbetaling. Et eksempel herpå kunne være en ubegrundet begunstigelse af en i forvejen velhavende ven, frem for en økonomisk udfordret ægtefælle. - Ægtefællens, livsarvingernes og den begunstigedes økonomiske behov
Der skal foretages en konkret afvejning af tvangsarvingens og den begunstigedes økonomiske behov. Såfremt ægtefællen er stillet økonomisk ringe, mens den begunstigede er velhavende, vil dette tale for en anvendelse af reglerne. - Omstændighederne i øvrigt
Foruden ovenstående kan andre faktorer også tillægges betydning i vurderingen. Som eksempel kan her nævnes: Om ægtefællerne havde særeje i ægteskabet, om arvingerne allerede har fået en betydelig arv, om tvangsarvingen er indsat i andre pensions- eller forsikringsordninger osv.
Hvordan og hvornår skal jeg anfægte?
Foruden ovenstående regler om, hvorvidt der skal ske regulering af udbetalingen, findes også en række praktiske regler om selve anfægtelsen af begunstigelsen:
Gøres der indsigelse over for pensions- eller forsikringsselskabet før udbetalingen er sket, så kan selskabet alene udbetale 1/3 af summen til den begunstigede, indtil der er afsagt dom eller indgået forlig i sagen. Såfremt du bliver opmærksom på en begunstigelse, som du ønsker at anfægte, bør du således hurtigst muligt kontakte forsikrings- eller pensionsselskabet og gøre opmærksom herpå, eller kontakte en advokat for at få hjælp hertil.
Afslutningsvis opstilles der en endelig frist for anfægtelsen. Ønsker man at anfægte en begunstigelse, og er der ikke gjort indsigelse overfor selskabet, så skal man anlægge sag mod den begunstigede senest ét år efter forsikringstagerens/pensionsopsparerens død. Det er således ikke for sent at anfægte efter, at der er sket udbetaling, så længe man agerer hurtigt og får anlagt sagen inden fristens udløb.